- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
73

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Menneskelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73 Menneskelighed

som »Litteratur* og „Filosofi* fra den moderne Videnskabeligheds
.Laboratorier". Under flittige Specialforskeres Røgt vokser
Detaillernes Krat sig tættere og tættere og gør Videnskabens Felter mer
og mer ufarbare for længere Vandringer. Under faglige
Dygtigbeders Hænder plejes „eksakte Metoder" frem, som kan tilegnes
og anvendes til Videnskab af talrige Disciple. En vis zünftig
Haandværkeraand, endog et vist mekanisk Fabrikpræg slaar En
i Møde fra de toneangivende tyske Universiteters Disputatser og
Programmer. Man er jo i den sidste Tid herhjemme begyndt at
klage over og har villet lappe paa vore Studenters låve
Almendannelse; men saa længe selve Undervisningen og Eksaminerne ved
Universitetet lægger saa udelukkende Vægt paa faglig Kundskab,
faglig Dygtighed, faglig Færdighed, bliver Universitetet selv kun en
Række Fagskoler, som der ikke kræves nogen Almendannelse til
at følge, og som sender ud i Livet, med akademisk Lærebrev i
Lommen, det ene Hold af faglærte Svende efter det andet, der
kan tumle Lovparagraffer og Domsamlinger, imitere de fremmede
Sprogs stemte Konsonanter og behandle et Arkivaktstykke efter alle
Diplomatikkens Metoder, men som aldeles ikke har noget Krav paa
at staa mellem Folk som Dannelsens ypperste. Hvor lidet det at
kunne støve nyt frem af Arkiver eller at have trænet sin Hjerne i
skarpsindige Lovfortolkninger eller sin Tunge og sit Øre i Sproglyd
— hvor lidet det i sig selv forudsætter eller medfører af virkelig
Dannelse, det kan forskellige af vore faglige Dygtigheder
demonstrere.

Den anden florerende Form for „aandelig Materialisme" er
Meningsproduktionen og Meningsherredømmet. Vort levende
offentlige Røre — Aviserne, Diskussionerne, Politiken, selv
Selskabeligheden — forsyner os ikke blot med Oplysninger, men paanøder os
Interesser og forlanger at vi skal antage og forfægte Meninger om
alt opdukkende mellem Himmel og Jord. En af de uhyggeligste
Udklækningsanstalter for Interesser og Meninger er f. Eks.
Studenterforeningernes Diskussionsaftener, som Lørdag efter Lørdag, Sæsonen
rundt, sætter Gud eller Finland, Forsvarssag eller Skattelove,
Ægteskabet eller Prostitutionen under Debat for de unge. Om det end
er en lille Kreds Professionals, ufortrødne Ordtumlere, der
„lægger for" den ene Aften som den anden, om det ene Emne som
det andet, er det jo Meningen og ogsaa Resultatet, at
Studenternes Flertal lader sig interessere og tager Parti. Og saaledes
bliver da alle disse „Overbevisninger" til, som Folk gaar og fægter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free