- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
77

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Menneskelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77 Menneskelighed



blive rige og fornemme, ofrer deres Livs Par Tiaar for nogle graa
Almenord, de har etsteds inde i Hjernen, men som dog aldrig
gaar ned i Hjertet og Indvoldene paa dem. Hvor det blegnede,
visnede, smuldrede bort mellem Fingrene paa mig dengang, da det
ramte mig, det, du véd nok ... Jeg blev „Realist" dengang,
Materialist, Egoist — hvad du vil. Jeg selv og mit Liv blev noget ganske
anderledes virkeligt for mig end før — meget snævrere, men ganske
anderledes varmt og nærværende, til at tage og føie paa. Og nu,
som jeg nu lever, kan du være vis paa, at jeg med ganske
anderledes Ro og Appetit tager for mig af, hvad det nærværende
Øjeblik og de fem Sansers Verden byder paa, end da jeg gik og droges
med Bekymringer, Interesser og store, gjerne Maal. Hvem gaar jeg
for nær, naar jeg ligger paa en Græsskrænt og tygger paa et Straa
og lader mig bage af Solen og søger at bestemme Farvetonerne
over Skovbrynet? Og Egoist er jeg nu heller ikke; jeg lever med
mine egne og med Sognets Interesser, og det er med Indvoldene,
kan du tro, — jeg har i den sidste Uge formelig ikke kunnet sove
om Nætterne for en ung Piges Skyld, de har mishandlet; det
hændte mig aldrig med Boerkrigen —, og saa er der jo det, at
her kan man overse Forholdene og saa nogenlunde regne ud, hvad
der er at gøre, og have Fornøjelsen af at se med sine Øjne, hvad
der kommer ud af det .. Ja, du skal heller ikke være saa vis paa,
jeg er gaaet tilbage i Intelligens. Jeg véd godt, jeg har sat megen
af min Slagfærdighed og Vittighed fra gamle Dage til, det er
ogsaa baade færre og langsommere Forestillinger, jeg tumler med i
Hjernen, men det er det samme, jeg er alligevel klogere nu,
tror jeg, paa det egentlige her i Livet end dengang. Og det[har
(her slog min Ven pludselig, som om han havde glemt noget, over
i en let [præstelig Salvelse) det har den gamle Bog dér lært mig.
Der er den Historie om hende med de mange Bekymringer og
Søsteren, der satte sig hen ved Fødderne af Livets Herre.

* *

*



Flytte ud paa Landet og forkynde Kristendom behøves nu ikke,
og endnu mindre gaar Vejen tilbage til Menneskelighed gennem at
lukke sig inde i et eller andet fjerntliggende Speciale eller at blot
drømme Vers og nyde Kunst som Værn og Selvforsvar. Men den,
der er lydhør, kan i de senere Aar mærke Træthed og
Overmæt-telse hos mange over for alt det offentlige Interesseliv og al Me-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free