Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Menneskelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Menneskelighed
det, hvad der er godt og hvad der er ondt. Og at skelne og
vurdere i Livets Interessers Navn — Moral — det er, hvad der er
vigtigst af alt for Livets Trivsel og som det er paatrængende
nødvendigt at opdrage Slægten til, nu da Kristendommens og de ti Buds
Autoritet er falden for saa mange. Det er en Vurdering — denne
moralske — for hvilken de formelle Værdier er de reelle: ikke
Meningernes Rigtighed, men deres personlige Underbygning og
Frugtbarhed er her det afgørende, ikke Virksomhedernes Retning, men
de Evner, der giver Øvelse, ikke Begavelsen, men den gode Vilje,
ikke Sjælelivets konkrete Indhold, men dets Styrke, Varme,
Rigdom, Sammenhæng. Og hver Gang denne moralske formelle
Vurdering vinder Magt paa tværs af den politiske eller religiøse
Meningskamp eller paa tværs af Nytteberegning, betyder det en Sejr
for Menneskelighed.
Men Kunsten og Moralen er blot Opdragere og Vejledere for
Livet, og de har i Nutiden den Hovedopgave at føre Folk tilbage
fra det spredende Almenliv og fra det paatvungne Fagliv til det
personlige og private Livs grundmenneskelige Sfære. De fleste
kender den Slags Mennesker, der har noget eget tørt, køligt,
upersonligt over sig, fordi de lever helt enten i deres Fag eller i store, vage
Samfundsinteresser.. men har ligesom et tomt Rum nærmest uden
om sig, ikke staar i noget friskt, nært Forhold til Øjeblikket, til
Menneskene og Tingene lige udenom. De fleste kender ogsaa den
Slags Nutidshjem, hvor Forretningen eller Studier eller allehaande
politiske og filantropiske Samfundsinteresser ikke levner Plads til
noget Hjemliv, hvor Sliddet og Fliden, Pengebegær og Ambitioner,
Selskabelighed og „Sager" kyser alle Stillelivets Genier bort og
Børnene vokser op uden det varme Klima, det frugtbare Jordsmon,
som et rigt og roligt Hjemliv afgiver. Det er da dette, man maa
lære Mennesker at forstaa, at Privatlivet er den Atmosfære og den
Jordbund, som betinger alt Livs Vækst. Herfra skal Næringen
drages, her springer Kilderne; her har Livet sine egentlige
Værdier og her er det, Mennesket skal staa sin Prøve. Den, der lever
sin Dags smaa Oplevelser stærkt og friskt igennem, lever sig
sammen med de Ting, han daglig har for Øje hjemme, paa Gaden, i
Naturen, han faar et rigt Fond af faste, klare Forestillinger, som
hans Fantasi og hans Tænkning kan bygge med, og han alene
lærer at iagttage, at erindre, at gøre Slutninger ogsaa paa abstrakte
Omraader. Den, der vil lære Mennesker at kende, skal ikke farte
om i Selskaber og paa Gaden, men med alle sit Væsens Føletraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
