Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En ældre Medborger: Offentlighedens Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OFFENTLIGHEDENS FRED
EK er vist ingen, som misunder den ménløse Schandorff
hans Statuette, som Venner har faaet rejst i Østre
Anlæg. Alligevel har den, navnlig ved en vis ret symbolsk
Fadæse givet Folk et og andet at skumle over. Og naar
man tænker paa de andre større Indsamlinger, der
nuomstunder sættes i Gang af en lille selvbestaltet Kreds,
saa snart en af vore ,store Mænd" er død og inden
Liget endnu er bleven koldt, — nomina sunt odiona — og navnlig
betænker, hvad det skal blive til i Fremtiden, saa begynder man at spørge:
om Offentlighedens Fred ikke snart fortjener at værnes overfor Privates
Overgreb lige saa godt som Privatlivet søges værnet mod en paatrængende
Offentlighed, — om vore offentlige Pladser helt skal udleveres til
private Penges Forgodtbefindende (fra „Danmark" til Vandspringet, fra
„Døden og Moderen" til Carstens har vi jo allerede Eksempler nok paa
Kommunens Svaghed overfor privat Vilkaarlighed) — og om virkelig privat
Hørighed og Pengestyrke nu ogsaa skal udstrække deres Tyranni til at
øve Vold mod Offentligheden og Historien og tilvriste sig den Uddeling
af Ry og Popularitet, som rettelig tilkommer disse Magter. Hvis en Mand
— hvad der jo meget vet kan hænde — finder paa at lade et Korps
Grammofoner uophørlig udbasunere hans ærede Navn over Byen eller
ved Lysprojektorer Dag og Nat kaster det hen over Raadhusfaçaden
eller Himmelhvælvet, vil man dog vel kalde Lovgivningsmagten til Hjælp
mod en saa paatrængende Privatmand. Men i Virkeligheden er meget af
det, der foregaar i denne Reklamens Tidsalder, ikke væsensforskelligt herfra.
Vi ældre maa overhovedet misunde den ny Tid dens
Forretningstalent til at fabrikere Ry og Popularitet. Hvor meget af Døgnlitteraturen
udnævner ikke Boghandel og Kritik straks til „monumentale" „Standard
værker, hvormange nye „Klassikere" kreeres der ikke aarlig, overfor
hvilke man ved Klassiker- og Folkeudgaver søger at foregribe og
voldføre Historiens Dom? Hvor hæsblæsende søger ikke hver Modekunstner
og hver „ung Bevægelse" at tilvriste sig det Forsikringsbrev paa
Klas-sikkernavn, som Indlemmelsen i den kgl. Maleri- og Skulptursamling
betyder? Er Indkøbskomiteen „reaktionær" nok til ikke at holde Trit med
Døgnet, raader en eller anden Rigmand Bod paa Forsyndelsen og fordrer
nu sin individuelle Smag sanktioneret som Historiens Dom ved at Museet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
