Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Romantiken i moderne dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 Romantikken i moderne dansk Litteratur
laisen. Og den unge danske Æstetiker havde intet mod denne
Rus, denne salige Svimlen.
Men — vil man indvende — Georg Brandes begyndte sin
Virksomhed netop som Romantikkens afgjorte Fjende. Han kom
hjem ude fra det store Europa, fuld af fransk Positivisme og engelsk
Nyltelære. Han oversatte Stuart Mill, han erklærede, at „vi alle
maatte blive Læger, Digteren med", han indvarslede
Problemdigtningen. Læs i første Udgave af „Romantiken i Tyskland" de
strenge Ord om Romantikken, der er „forgiftet i sine Kilder". Læs
hans Bebrejdelser mod den, fordi den „paa det sociale Omraade
kun har behandlet et eneste Forhold, et Forhold af Privatlivet,
det imellem Kønnene, og hyppigst med uordentlig og usund
Lidenskabelighed uddelt Slag i Luften. Den har her" — siger
Brandes dadlende — „ikke Menneskeheden, men kun nogle
aristokratisk begunstigede Kunstnernaturer for Øje." (Anf. Værk. S.
21). Om Litteraturen hedder det sammesteds: „Det er ikke paa
Skønhed alene, det kommer an i Literaturen. Det er den
Vildfarelse, vi altfor længe har næret." (S. 245). Det, hvorpaa det
kommer an, er, paa hvis Side der er mest Sandhed. Ja, saa vidt
gaar Brandes tilsyneladende i Fornægtelsen af sin Fortid og sin
Opdragelse, at han (S. 183 f.) fortæller, hvorledes han paa en
natlig Vandring i sachsisk Schweiz ganske var ude af Stand til at
forstaa en medrejsendes romantiske Stemning. „Han var" — hedder
det om denne Rejsefælle, der i øvrigt i en senere Udgave er
navngiven som ingen ringere end Goldschmidt — „han var i en
uhyggelig og barok, ægte romantisk Stemning, og jeg kunde ikke
følge ham." Den sidste, dristige Paastand vil Brandes sikkert
vanskelig faa nogen til at tro. Men den viser meget klart, i hvad
Retning hans alvorlige Stræben en Tid lang har gaaet.
III
Der er nemlig ingen Tvivl om, at Georg Brandes virkelig har
ment at kunne uddrive Romantikken af sig. Hans Begejstring for
de nye Ideer, for Nyttemoral, Demokrati, Darwinisme o. s. v. var saa
stor, at den paa det nærmeste frembragte en aandelig Omvæltning
i ham. Der kan vel næppe tænkes større Modsætninger end den
bevægelige danske Æstetiker og saa Mill — denne „næsten
mineralske Karakter", som Brandes et Sted kalder ham. Alligevel er
der ingen Tvivl om, at Brandes har ment at kunne tvinge sit
skønhedshigende, urolige Poethjerte til Ro i den engelske Utilita-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
