Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Romantiken i moderne dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Romantikken i moderne dansk Litteratur
Menneskeforagteus isnende Vidder. Lige saa poetisk det før havde
syntes ham at lide Forfølgelse for Menneskehedens Sag, at være
en Defoe i Gabestokken, en Lord Byron i Landflygtighed (og han
gik her saa vidt, at han i et Essay om denne sidste i Overskriften
kaldte ham George Byron — for at fremhæve Ligheden med sit
eget Fornavn) — lige saa poetisk dette før havde syntes ham, lige
saa tiltrækkende blev det nu, fra Aandens Alpetinder at se ned
paa Hoben og kun føie sig i Samfund med de andre store enkelte.
„Hvor vilde Flaubert ikke have let, hvis han havde hørt Tale om
det tyske Selskab for etisk Kultur!" — denne Udtalelse er
fra hine Aar. Mere og mere vender Brandes fra engelsk
Optimisme over tysk Pessimisme tilbage til den franske Efterromantiks
blaserte Nihilisme. Saa vidt gik Brandes i sin Foragt for
„Udviklingslærens Seminarievisdom", at han endog lovpriste
„Oldkristen-dommen" som „uendelig dybere". Til sidst fandt han i Nietzsche
den Mand, som bragte ham til fuld Klarhed over sig selv. Fra
nu af er hans Ideal ikke længer Martyren, men Cæsar, og som
Brandes før havde vakt en Bevægelse af Altruisme, der satte
sig dybe Spor i det offentlige Liv, skabte han nu en Skole
af Egoister. Ved sin Proklamering af den „aristokratiske
Radikalisme" og ved sin dermed omtrent jævnsides løbende Kamp mod
„visse store, som fritænkerske Digtere forklædte Lægprædikanter",
ved hele sin Overmenneske-Moral har Brandes i Virkeligheden
indført den mest vidtgaaende tyske Romantiks Ideer i
dansk Aandsliv. Efter at have kastet den utilitaristiske
Mummedragt, afslørede den saakaldte Brandesianisme sig som Romantik
— blot, at denne Romantik, ligesom ogsaa Heines og
Ungtyskernes, var endnu mere radikal end den, som den fortrængte. Man
kan sige, at i og med Brandes og Brandesianismen fuldbyrdes
Romantikken i Danmark — drages de Konsekvenser, som Brandes
selv i en af sine første Forelæsninger erklærede, at vi endnu ikke
havde draget. „Vi iagttog Decorum, vi stillede os ikke paa
Hovedet," siger han om de danske Romantikere fra Aarhundredets
Begyndelse. Nu kom han — og havde Mod til at vende op og
ned paa alt. Ærkeromantisk gik han i Gang med at omvurdere
Værdierne. Thi hvad er Romantik andet end
Værdiforfalskning. „Fair is foul, and foul is fair," siger Heksene i „Macbeth".
Dette blev nu den brandesianske Nyromantiks Evangelium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
