- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
105

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Romantiken i moderne dansk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105 Romantikken i moderne dansk Litteratur



IV

Hos de forskelligste af Brandes’ ældre og yngre Aandsfrænder
kan man i Overensstemmelse hermed iagttage et Tidspunkt, hvor
ogsaa de kaster den utilitaristiske Maske — et Vendepunkt, hvor
Romantikken kommer til Gennembrud.

Holger Drachmann havde jo aldrig været andet end
Romantiker — Forkærligheden for det vilde i Modsætning til det
tæmmede er ham medfødt, og med Aarene vokser hans Tro paa
Naturen, paa Blodets Røst, paa Hjertets Ret Romantisk
sværmer han for det lovløse og vilde, for det ubundne, fuglefrie Liv,
Tatertøsen paa Heden, den farende Sanger, som tømmer alle
Bægre og kysser alle Piger, Landsknægten, der gaar hen over
Borgernes stille Haver som en løssluppen Naturkraft. I
„Middelalder"-Melodramerne, i „Kitzwalde", i „Forskrevet" vokser denne
Romantik sig stærkere og stærkere. Hans Forherligelse af Varietéen,
af Gøglet, er det konsekvente Udslag af denne Romantik. Naar han i
sine sidste Aar lovsynger „Rus og Krig" som Livets bærende
Magter, saa var det jo det samme, han mente, da han sang: „Min
Vin, min Kaarde og min Elskerinde" — han taler blot mere rent
ud af Posen. Han er da saa langt borte fra Stuart Mills Idealer,
som nogen kan være.

Man iagttager den samme Skiften Signaler hos saa godt som
alle Halvfjerdsernes og Firsernes Digtere. Det gaar dem, som det
hundrede Aar forud var gaaet Schellin g — han kunde ikke holde
det ud med „die hohen überirdischen Lehren, dazu sie mich wollten
mit Gewalt bekehren". Tydeligt er Omslaget hos mindre Aander
som f. Eks. Carl Ewald, der efter sine første Problembøger med
ét skriver „Lindegrenen", som ikke er andet end et Forsvar for
den gamle romantiske Doktrin om Hjertets Ret og Naturens
Hellighed. For de endnu yngre bliver denne Lære en Selvfølgelighed
—r se f. Ex. Sophus Claussens „Naturbørn", Stuckenbergs „Digte"
og „I Gennembrud". „Die Freigeisterei der Leidenschaft",
Lidenskabens Ret til at gøre Revolution, bliver det Emne,
Litteraturen med størst Forkærlighed og mest Sympati behandler. Selv
til en saa klar og tør Aand som Edvard Brandes breder den
romantiske Smitte sig. Ogsaa han begyndte jo som Samfundsreformator,
Logostroende, Tilhænger af Bjørnsons „Handske"-Moral. Men
ogsaa her afløstes Idealismen af Romantikken — i Romanen
„En Politiker" fra 1890 blev de to Retninger stillet op mod
hinanden, og Dommen faldt over den stakkels grimme, upraktiske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free