Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Romantiken i moderne dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Romantikken i moderne dansk Litteratur
derne danske Litteratur usædelig, det er dens Kærlighed til den
nedadgaaende Linie.
Naar Digteren løfter sin Røst, mærker man hurtigt, hvor han
har sit Hjerte, baade af det, han synger om, og af Maaden,
hvorpaa han synger. Hvor dit Hjerte er, vil ogsaa din Kunst
være, thi dér er for dig Skønheden.
Hvad finder da den moderne danske Digtning skønt? Ja,
Drachmann har allerede sagt os det —- jeg finder Rus og Krig
skønne, jeg finder Uorden, Udskejelse, Lovløshed skønne . . .
Jacobsen siger det samme for sit Vedkommende: Jeg finder
Vildskaben skøn, den utøjlede Natur, Lidenskaberne, der flakker Verden
over som Rovdyr uden at finde Føde og til sidst sønderriver sig
selv ... For Edvard Brandes eksisterer der ikke ret meget skønt i
Tilværelsen, men noget er der dog: Penge — god Mad — og saa
det unge Blod, det unge Blod! . . . Andre bekender, at for dem
er Fornøjelsen det skønne; de elsker den By, hvor de morer sig,
og som de trods dens Grimhed finder yndig, laide et pourtant
délicieu8e . . . Atter andre skildrer os Livet uden for Lov og Ret
som det ideale, og Stratenrøveren som det eneste rigtige
Menneske midt i en filistrøs og smaatskaaren Verden ... Én gaar saa
vidt, at han opstiller de tre Begreber: det skønne, det sande og
det onde . . .
Men alt dette er ren Romantik. „Sich gehen lassen," som
Goethe sagde, er en ægte romantisk Maksime. Ifølge Brandes’ egen
Definition er det Romantikerens Kendemærke, at han „egoistisk
jager efter sin personlige Lykke". Al Egoisme er romantisk,
ligesom al Synd er romantisk — medens omvendt al Regelbundethed,
Orden, Lov og Ret forekommer filistrøse, kedelige, prosaiske.
Ikke Loven, men Livet finder Romantikken skønt, Livet i dets
ubundne Vælde. Han godkender Tilværelsen i alle dens Former —
dette Træk blev netop rosende fremhævet om Gustav Esmann
efter hans Død. „Reines Blühen an’s Licht" — som Bettina
sagde — en Blomstring af alle Sjælens Vækster, det er, hvad
Romantikeren vil. Han fælder ingen Dom, han accepterer alt. „Jeg
staar for Skrinet, ond og god, og har ej Mod, én levet
Stund at slette," siger Stuckenberg. Hos ham som hos Sven Lange,
hos Hamsun, hos Thomas P. Krag finder man stadig denne
moralske Anarkisme, der var saa karakteristisk for Romantikken.
De befinder sig alle i Landet hinsides godt og ondt — de er
teoretiske Forbrydere ligesom Forbryderne er praktiske Ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
