- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
125

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Det ny Ministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125 Det ny Ministerium



at dette Flertals parlamentariske Ret var anerkendt, gjorde
Flertallet svagt og Mindretallet stærkt. Ved Sammenslutningen med
det litterære Venstre blev Modsætningen efterhaanden udjævnet.
Men langsomt forrykkedes Forholdet atter, og der begyndte igen
at komme to Tyngdepunkter i det offentlige Liv. Og det tunge
Lod, der nu med Ministeriet J. C. Christensen er lagt i den ene
Vægtskaal, vil forøge Anstrengelsen for at gøre Loddet i den anden
Vægtskaal tungt.

Thi der kan af den Cirkelbevægelse, der saaledes er foretaget
i disse 30 Aar, drages en Lære for Fremtiden. Del er ikke i den
almindelige Valgrets Vægtskaal, at Dannelsen skal lægge sit Pund,
hvis den vil have Indflydelse. Den almindelige Valgret skal gælde,
saalangt den politiske og sociale Magtkamp rækker. Saalangt
hedder det: Ingen over og Ingen ved Siden af Folketinget. Men der
skal være endnu en Magt i Landet, der paa sit Omraade skal være
ikke blot ved Siden af men ogsaa over Folketinget. Der skal være
en indre Adkomst, et Aandens Mandat, og dette Mandat skal
bruges som en Modvægt til den almindelige Valgret, til at holde
den nede, hvergang den sætter sig op mod sin Medbejler, til at
forfine og forædle den, hvergang den viser sig raa og brutal, til
at gaa paa tværs af den, hvergang den vil eksercere Befolkningen
ind i sit Højre—Venstre. Men dette Mandat erhverves ikke blandt
.Vælgerne" og ikke i den Partikamp, hvor den brutaleste Part
uvægerlig gaar af med Sejren.

Ministeriet J. C. Christensen er en politisk Begivenhed, der ved
Eksperimentets Magt vil vise, hvad Jord der er under Dækket af
vor politiske Tilstand. Naar man tænker paa dets Fremtid, ser
man ligesom et blinkende Plovjærn, der drager Furen gennem
Marken. Lad den blive pløjet op, og lad os se, hvad Sæd der
kan vokse i den.

"Erik Henrichsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free