- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
127

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STUDIER I MODERNE KUNST

I. AUGUSTE RODIN

TAAR man inde i den store Indgangshal i
Luxembourg-Museet, trænges man fra alle Sider af den
sidste Menneskealders franske Billedhuggerkunst. Har
man i Forvejen Fod for Fod arbejdet sig igennem
denne Skov af Marmor og Bronze, kan man vel
unde sig en Smule Hvile og tage et Overblik over
Omgivelserne.

Navnlig en Dansk, der er vant til de tilbageholdne og
undselige Linier og Bevægelser i dansk Billedhuggerkunst, kan ikke
andet end overraskes over den Energi, franske Billedhuggere har
anvendt paa Gengivelsen af hastige, kraftige og stærke Bevægelser,
forbavsende og interessante Stillinger, og over den Dristighed,
med hvilken franske Billedhuggere løber Figurernes Linier ud til
de sidste Muligheder. Man staar virkelig i en Skov, hvor det
gror, hvor det gælder for de enkelte Træer at komme til Vejrs,
hvis de ikke skal gaa til Grunde i Skyggen. Og den Lyst, og
Evne, til at sætte Figurernes Linier og Bevægelser paa Spidsen
er ikke blot betegnende for de mere yndede og hurtigt arbejdende
Billedhuggere; den genfindes ogsaa hos de ædleste og betydeligste
franske Billedhuggere. Paul Dubois, hvis smukkeste Figurer (fra
General La Moriciéres Gravmæle) ikke findes i Museet, har aabenbart
gennemført sin meget beundrede Statue, Narkissos, der spejler sig,
over et højst elegant Liniemotiv, men unægtelig paa Bekostning
af Figurens Indhold. Selv i den langt betydeligere Statue af den
lille Johannes Døber er der i Kroppens stærke Sving mere af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free