Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Auguste Rodin
129
gere end den store Billedhugger-Virtuos Pierre Puget, hvem
allerede Samtiden udpegede som Skulpturens Lys.
Naar man nu i Luxembourg-Museet saa klart skelner den
akademiske Retning i fransk Billedhuggerkunst, skyldes det
navnlig to Bronzestatuer, der bogstavelig talt skiller Vandene. De er
udførte af en Kunstner, der som ganske ungt Menneske forgæves
søgte Adgang til Kunstakademiets Skoler, og som 24 Aar gammel
1864 fik sit første Arbejde kasseret paa den officielle Salon. Det
er senere blevet et navnkundigt Værk: Mandshovedet med den
knuste Næse, og Donatello havde ikke behøvet at skamme sig ved
det. Den samme Kunstner har for øvrig langt senere, som
58-aarig Mand og verdensberømt haft det Uheld, at da han efter
Bestilling havde udført sin Balzac-Statue, nægtede
Bedømmelseskomiteen at lade den opstille.
Dengang havde Auguste Rodin Raad til at tage sit Arbejde
tilbage og renoncere paa Betaling for det, men da han endnu kun
var en ung, fattig og ukendt Billedhugger, maatte han en Tid lang
strække Gevær over for Modgangen. Han bjergede da Føden ved
at udføre dekorative Arbejder og var i en Aarrække beskæftiget
med plastisk Dekoration i Belgien. Her modellerede han, ensom
og grublende, en Statue af en nøgen Yngling (fuldført 1877), som
han selv har kaldt „Bronzealdersmennesket", men det gaar
aabenbart med denne Figur som med Michelangelos „Slaver" —
Statuen er paavirket af den yngre —, at intet enkelt Navn svarer til
Figurens Indhold. Det er Følelser og Tanker, Rodin har givet
plastisk Form, ikke noget bestemt afgrænset Emne, han har villet
behandle. Selv kaldte han ogsaa Figuren noget saadant som
„Det primitive Menneske" (L’homme des premiers åges), hvad der
jo er noget helt andet end „Bronzealdersmennesket" og allerede
svarer bedre til Figuren. Endnu bedre er en tredje Benævnelse,
„Manden, der vaagner i Naturen", som Rodin ligeledes selv anvender.
Dog hvad Statuen er, det maa man aflæse Statuen selv. Dens
Betydning i Forhold til samtidig fransk Skulptur ligger heri, at
medens de andre er saa sikre i Bevægelsen, udfolder Bevægelsen
saa sikkert gennem hele Figuren, som om de havde lært det alt
sammen udenad, saa er denne Figurs Bevægelse netop usikker,
bunden, uudfoldet, bestemt indvendig fra. De tætstillede Fødder
giver ligesom Skikkelsen et usikkert Underlag; venstre Arm er bøjet
stærkt i Albuleddet; venstre Haands Fingre, løftede i Højde med
Ørerne, er bøjede, men Haanden er ikke knyttet. Og medens det
Tilskueren 1906. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
