Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Auguste Rodin
stre for Statuen, for at blive klar over Figurens Bevægelse maa
man se den forfra, medens Forstaaelsen af højre Arms Bevægelse
kræver et Standpunkt tilhøjre for Statuen, og herfra leder Armens
Bevægelse i Skulderen over til Bagsiden. Man fortryder
ingenlunde denne Rundgang.
Den Fordring til Statuen, at den skal drage Beskueren i en
Kres omkring sig, har Rodin nu paa den lærerigste Maade stillet
til en hel plastisk Gruppe, nemlig Bronzegruppen af Calais’
Borgere (paabegyndt 1888, opstillet i Calais 1895). Naturligvis blev
Gruppen ved sin Fremkomst hilst med et Raab af Uvilje, ogsaa
fra Rodins Fagfællers Side, og man er tilbøjelig til at lægge altfor
megen Vægt paa Fagfællers Dom om et Kunstværk. Jo
betydeligere en Kunstner er, des friere plejer ganske vist hans Dom at
være, men den er dog altid uhyre ensidig; kun den, der med
aarelange Studier forbinder et aabent og modtageligt Sind for
Kunst, er i Stand til at dømme uhildet om et Kunstværk, der
bryder frem med et Uvejrs Kraft. De fleste vil stille samme
Fordringer til et nyt Kunstværk, som Katten og Hønen stillede til
den grimme Ælling. Til Held for Frankrig fandtes der
kunstforstandige Mænd, der ikke forlangte, at Rodin skulde spinde og
lægge Æg, men som forhindrede, at det gik med dette Værk, som
det er gaaet med Hugo-Monumentet, Balzac-Statuen og
Mindesmærket for Paris’ Forsvar 1870.
Os Danske er vel ogsaa Rodins Gruppe faldet en Smule for
Brystet. Vi er kun vante til den plastiske Gruppe, der udfolder sig
efter ét Plan, som kan overskues — ligesom de Grupper,
Fotograferne arrangerer — med ét Blik, og som ikke helt er løst fra
Arkitekturen. Rodins Gruppe kræver derimod, at vi maa opgive
vore Sædvaner. Her har Arkitekturen slet ikke faaet Lov til at
tale med, her staar vi egentlig ikke foran en rigtig »Gruppe", kun
foran en Klynge Mennesker, der stavrer af Sted, end ikke i samme
Retning, end sige i Takt. Men derpaa tænkte vel heller ikke de
seks udhungrede Mennesker, der hin Højsommerdag, den 14.
August 1347, med Strikken om Halsen, Døden i Hjertet, barhovede
og barbenede overgav sig selv og Stadens Nøgler til Kong
Edward; de tænkte vel overhovedet ikke paa at ordne sig gruppevis
eller paa at holde Udtrykket for deres Fortvivlelse og tilkæmpede
Fatning inden for Reglerne for en sømmelig Linieplastik. Det
rene plastiske Anarki! saaledes er det første Indtryk af Gruppen.
Men gaar man nu Skridt for Skridt omkring Gruppen, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
