Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Auguste Rodin
bejder, dels i Marmor og Bronze, dels i Gibs. Man fik her et
lærerigt Indblik i Kunstnerens Arbejdsmaade. Man saa ogsaa her
— tydeligere end i Luxembourg-Museet —, hvordan han er, naar
han øser lige ud af Virkeligheden, d. v. s. naar han udfører
Portræthoveder. Der er slet ingen moderne plastiske Portræthoveder,
kun ganske enkelte fra Renæssancen, der er saa livfuldt, saa
energisk gjorte, straaler saadan af Intelligens i Behandlingen, og
er saa dybt indtrængende i Opfattelsen som Rodins. Hvert
eneste af hans Porttræter er et Mesterværk, en hel lille Verden
for sig.
Fremdeles lærte man Rodins Forhold at kende til gammel
Kunst, eller rettere: til en enkelt Kunstner fra Fortiden. I Léon
Maillards Biografi, der er skrevet under Rodins Øjne, er et
Kapitel helliget Frankrigs gotiske Billedhuggerkunst — for hvilken
Maillard har mere Ærefrygt end egentlig Forstaaelse —, og Rodins
Betagethed af denne Periodes Kunst. Det skal ikke benægtes, at
den franske gotiske Plastik har gjort et stærkt Indtryk paa Rodin,
men af hans Kunst kan man ikke slutte sig dertil. Dog Maillard
har rimeligvis villet godtgøre et Slægtskab mellem denne af
Frankrig selv fødte, folkelig rundne Kunst og Rodin og hævde, at det
kun er til den akademisk tillærte Kunst, Rodin staar i
Modsætning. Det sidste er sandt nok; det første har Maillard ikke bragt
noget Bevis for.
Maillard nævner fremdeles en Kunstner, hvis Navn man
studser ved at se sammen med Rodins: Raffael. Denne klare Kunst
og Rodins mørke, grublende, søgende; Raffael, der stedse holder
Jævnmaalet, og Rodin, der saa ofte skyder over Maalet. Det maa
da være for Modsætningens Skyld, at Rodin holder af Raffael, der
sit korte Liv igennem sugede Honning af alle de Blomster, han
mødte paa sin Vej, og kun brød sig lidt om det egentlige
Haande-lag i Udførelsen, medens Rodin i Ensomhed har fortæret sig selv
og til de seneste Aar har holdt strengt paa sine Værkers
ubetinget personlige Præg.
Maillard nævner derimod kun ganske flygtig Michelangelo;
deraf maa den tænksomme Læser dog ikke lade sig forvirre.
Navnet er formodentlig ofte blevet raabt efter Rodin, og man maa kende
en Kunstner daarlig, hvis han af sig selv skulde give Anvisning
paa en anden Kunstner, af hvem han har været afhængig. Hvis
Paris var en øde 0, kunde man tro, at Rodin og Michelangelo
havde fundet hinanden tværs over Havet; men Paris giver jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
