- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
139

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. I. Auguste Rodin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Auguste Rodin

139

ganske god Lejlighed til at gøre Michelangelos personlige
Bekendtskab, og i øvrigt har Rodin 1875 opsøgt den store Florentiner i
hans Fødeland.

Der er hele Partier af Rodins Kunst, som maa opføres under
Rubrikken: Studier i Michelangelo. Florentineren har aabenbart
aldeles forhekset Rodin, paa lignende Maade som Rodin nu har
forhekset Billedhuggerne næsten hele Verden over. Til Tider har
Rodin modstandsløst givet sig ind under Michelangelo. I enkelte
Figurer har han ikke blot optaget Michelangelos Type, arbejdet
over hans Bevægelsesmotiver og overdrevet hans Særheder, men
han har ogsaa i sine Haandtegninger tilegnet sig
Michelangelos Tegnemaade; først sent har han fundet sin egen Udtryksmaade:
ved Hjælp af Blæk og sine Fingre. Og Michelangelo har fulgt
Rodin et godt Stykke paa Vej, inden Rodin fik sig arbejdet og
grublet frem til sin egen Behandling af Marmoret.

Som bekendt er de fleste af Michelangelos Statuer ufuldendte.
Michelangelos Ven og Biograf, Vasari, har berettet om Grundene
dertil. Oftest var Aarsagen den, at Mesteren følte han ikke
kunde tilfredsstille sig selv; men han kunde ogsaa møde Modstand
af mere haandgribelig Art. Hvis han opdagede Fejl i
Marmorblokken, eller hvis han havde forhugget sig, vilde han ikke gaa
paa Akkord; han lod da sit Arbejde staa halvfærdigt og vendte
sig mod en ny Opgave. Blandt vore Dages Billedhuggere er der
imidlertid en Tilbøjelighed til ikke at lade Vasaris Ord gælde. Man
paastaar, at det ikke skyldes tilfældige Grunde, naar Michelangelos
Værker er ufuldførte, men Beregning fra Kunstnerens Side, at de
med andre Ord er mente som færdige fra Kunstnerens Haand.
Man siger — og heri har man sikkert Ret —, at Formen, hvor
den er gennemført, træder friskere og mere levende frem paa
Baggrund af det ufærdige og anlagte, og at Marmorets maleriske
Virkning er større, naar blank Overflade staar mod ru. Det var
maaske værd endnu engang at undersøge foran hver enkelt Statue,
om det er Våseri eller vor Tids Billedhuggere, der har Ret.

Rodin deler i hvert Fald sine Fagfællers Mening. Undertiden
kan man dog ikke se, hvad han har opnaaet ved at lade sine
Figurer staa ufærdige eller ved at sønderhugge enkelte Dele. Man
maa vistnok ikke lade sig forvirre af de tankevækkende Navne,
under hvilke nu saadanne Arbejder udstilles. Det er aabenbart
ældre, mislykkede og kasserede Forsøg, som Kunstneren nu, da
han er kommet saa svært i Vælten, har søgt frem. Hvorfor ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free