- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
146

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Unge Mennesker og Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

Unge Mennesker og Politik

er eller burde være noget, der hed de unge Menneskers Pædagogik,
er indlysende, thi Individer paa de nævnte Alderstrin er ikke voksne.
I hvilke Henseender trænger de til Ledelse eller Hjælp, og i hvilke
Henseender har de normalt bedst af at passe sig selv og hjælpe
sig selv? Disse Spørgsmaal befinder sig endnu paa Spiringsstadiet
og har ingen udtømmende Overvejelse faaet. Mit Indtryk af
Forholdene i Nutiden er det, at Ledelsen af de unge for største Delen
er negativ eller prohibitiv og kun i meget ringe Omfang gaar ud
paa positiv Fremhjælp af de unges Foretagender, Levelyster og
Tankegange. Om dette er rigtigt eller forkert, skal jeg ikke komme
nærmere ind paa. Jeg vil holde mig til en enkelt Paastand,
nemlig den, at de unges Liv i Anlæg og Indhold fornemmelig bør være
et Liv efter deres eget Hoved, ikke efter de voksnes Hoved. Hvis
de unge Mennesker overhovedet skal ledes, saa maa den Styrelse,
de underkastes, være bygget over Kendskab til og Respekt for
deres særegne Hang og Trang, deres ejendommelige Smerter og
Glæder, den ejendommelige Fordeling af Evne og Vanmagt, der findes
hos dem. Det afgørende heri er, om virkelig de unge Mennesker
i sjælelig Henseende er noget for sig. Saa vidt jeg har set og
forstaaet, er de det, endog i højere Grad end Børnene. Det staar for
mig som utvivlsomt, at Menneskets Ungdomsaar normalt er
gennemtrængte af særegne Vokselyster, hvis Tilfredsstillelse udgør
den væsentligste Del af Livsnydelsen i disse Aar. Denne
ejendommelige Konstellation af aandelig Vækst og Livsnydelse forstaar den
voksne som Regel ikke, thi hos ham er de fordums Vokselyster
for en Del bleven til udad rettede Virkelyster og for en Del til trevne
Færdigheder, vanemæssig Arbejdsevne, og Livsnydelsen har ofte
spaltet sig stærkt ud fra Arbejdet. Som Følge heraf vil Livet ligge
for den voksne i andre Perspektiver, og hvis de unge skal leve
efter hans Hoved, vil det gaa ud over deres Udvikling, over deres
naturlige Livskraft og over Ungdomsaarenes Høst af Lykke.

Desværre er man endnu saa lidt klar over Ungdommens
Psykologi. Men saa meget er i alt Fald sikkert, at et af Grundtrækkene
i den er en ganske særlig stærk og omfattende Erfaringstrang, som
almindeligt hæmmes og modarbejdes af de voksnes uendelige Iver
for at made den unge med Fornuft, d. e. med sammentyggede og
fordøjede Erfaringer, med Dekokter eller Ekstrakter af Erfaringer.
Hvad den unge sætter Pris paa, nyder og næres af, er ikke
Erfaringens fornuftmæssige Ekstrakt, det er derimod hvad man
billedligt kunde kalde selve Erfaringens Smag og Lugt, selve det at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free