- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
147

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Unge Mennesker og Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147 Unge Mennesker og Politik



fortære Erfaringen, dens Indhold af Livsblod: de Fornemmelser, den
kaster af sig, det Befindende, der som et Farveskær omgiver den,
det Ryk eller den Rift, den frembringer i Sindet, og de sjælelige
Sammenstrømninger, den efterlader sig som Kølvand. At denne
Erfaringstrang er naturlig og sund, kan næppe omtvistes. I det
store og hele kan den maaske betragtes som en Lyst til og en
Nydelse ved sjælelig Breddevækst, en Lyst til at smage paa Verden,
sanse den vidt og bredt og faa lagt et omfattende, saft- og
kraftfuldt Grundlag for Sjælelivet. Sjælelivets naturlige
Begyndelses-emner er jo som bekendt Fornemmelser, umiddelbar Erfaring og
Stemning. Man kan ikke fortænke de unge i, at de ikke vil lægge
deres sjælelige Grundlag af tørre Tankestilke, som andre først har
tygget Saften af. Men saa er der vel ogsaa noget berettiget i unge
Menneskers flyvelystne Hang til at prøve, til at gøre Indkig, til at
tage og kaste fra sig igen, til hin vægelsindede Vragen og Vælgen,
der saa tit har bragt gnavne Formyndere til at sige om
Ungdommen, at den ikke selv véd, hvad den vil. — Hos unge Mennesker
kan man ogsaa iagttage en tilsyneladende umotiveret Skiften fra
indre Vegeteren til ydre Rastløshed og tilbage igen. Og en Sindets
Vaklen og Svingen imellem det uforsøgtes taagede Ubestemthed og
det forsøgtes haarde Bestemthed, imellem Smerten ved det altfor
vide og Smerten ved det altfor trange. Den unges Sind kan være
saa fuldt af bitre Knuder som en Havflade af Bølgetoppe, og det
kan være saa fløjelsglat og fint paavirkeligt som en lille Indsø i
Aftenstille. Tendensen til Øjebliksliv, til det nærværendes Svulmen,
er fremherskende. — Af disse faa Træk skinner det frem, at
Ungdomstiden ikke netop er de faste Interessers Tid, ikke den
naturlige Tid for saadanne Interesser som til deres Vækst kræver en
rodfæstet Forbliven ved en bestemt Kreds af Forestillinger, et
bestemt Perspektiv af Opgaver. Langt snarere er Ungdomsaarene de
omkringflyvende Interessers Tid, Interesseomskiftelsernes Periode.
Det, der vil noget i den unges Sjæl, er ikke et enkelt bestemt Sæt
af Forestillinger, der har slaaet Rod og vil brede sig, det er meget
mere den hele Verdens Mangfoldighed af skarpt og blødt, betænkt
og ubetænkt, langsomt og ilende, fint og groft, der vil have Plads
til at toge igennem Sind og Sans. Kun daarligt imødekommer man
disse de unges sunde og nyttige Hang ved at indpode dem
Anskuelser og Livsperspektiver, der er Udstraalinger af et bestemt
aandeligt Facit, et bestemt Livssyn, man har opgjort sig; og endnu
mindre nytter det at belemre de unge med partimæssigt prægede

id*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free