- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
157

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Unge Mennesker og Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157 Unge Mennesker og Politik



udviklet, saa at han i sit Hoved kan rumme ret omfattende og
langstrakte Tankegange; den egentlige Tænkeevne er dog mindre
fremtrædende, hvorimod Evnen til kritisk at inspicere et allerede
opstillet Tankestof, f. Eks. noget læst eller hørt, ikke mangler ham.
Set i store Træk gaar hans aandelige Evner nærmest ud paa
Tankebevægelser, mens hans umiddelbare
Opmærksomhedsudfold-else vistnok som Regel ikke er videre kraftig, hvilket vil sige, at
hans Iagttagelsesevne, hans uvilkaarlige praktiske Omtanke, hans
Evne til at indsuge og aflejre Erfaringer ikke holder Maal med
hans Tankeudvikling. Hvad dernæst hans Indhold af aandeligt
Stof angaar, da er hans Verdensbevidsthed vidt opslaaet, med nogen
Tendens til Systematik eller Skuffeorden — en naturlig Følge af
hans overvejende receptive Aandsvirksomhed. Hans Begreber er
store og vise, hyppig saa store og saa vise, at et almindeligt
Stykke Menneskeliv, en dagligdags Bedrift, er udsat for at falde
gennem Maskerne i hans Opfattelse.

Hvis denne Skildring er rigtig, saa trænger de unge
Akademikere i endnu højere Grad end andre unge Mennesker, til
umiddelbar Livserfaring, til at vokse aandeligt i Bredden. Maaske er deres
Appetit dertil svækket af den megen Indesidden, men saare mange
af deres Begreber er og maa være uudfyldte af Oplevelser,
umættede af de mangeartede Livsfornemmelser, der maa til som
Underlag for Begreber, hvis disse ikke skal være blodfattige og
farveløse, lig Planter Sollyset ikke har paavirket. Endvidere trænger
disse unge til at lære uvilkaarlig aandelig Hengivelse, saa at
Tiltrækninger og Frastødninger ikke virker altfor overfladisk og
forbigaaende paa dem, men faar dem til at strømme hen i
Livsbe-vægelser, ligesom Skyerne eller Bølgerne for Vinden, som Vand for
Tyngdekraften, som Blodet for Hjertets Sammentrækninger. Uden
saaledes at gaa i Lære hos Livet kommer de ikke let ud over den
smaat skaarne Refleksivitet i Tankegangen og Dømmekraften, der
er bleven Manér hos saa mange af dem, fordi det at lade Tanken
løbe tilbage over et indgivet Stof var saa godt som den eneste
Form for selvstændig Aktivitet under deres Oplæring.

Hvis nu vort Samfunds indsigtsfulde Mænd, udelukkende af
Interesse for disse unges Vel, for deres Aandsudviklings Sundhed,
vilde tage sig lidt af dem, og forudsat at denne Omsorg skulde
have den gængse Form: at de unge samles i en Forening til
kammeratligt Samvær, Foredrag og Diskussioner — hvilken Viden og
hvilke direkte og indirekte Opfordringer til Arbejde skulde der saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free