Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BONDESTANDENS REVISION
er er i nyere Bøger af nogen Betydning en
kendelig Forskel fra den foregaaende Periode. Tidligere
var Forfatteren mer eller mindre umiddelbart selv
Part i det Stof, han behandlede. Vilde man lære
Tiden at kende maatte man gaa fra Bog til Bog og
sammerholde deres Udtalelser. Nu er der derimod
i Bøgerne noget, der ikke vedkommer Forfatteren personligt, men
som til Gengæld angaar os alle. Noget, i hvilket han ikke er
medskyldig, men som han staar betragtende eller dømmende overfor.
Dette er noget af vor fælles Fortid. Revisionen er begyndt.
Foruden hele den Række af Milieu-, Stands- og Partiemner,
der endnu venter paa at blive opdagede, er der enkelte
Spørgsmaal, der straks har trængt sig paa: hvorledes har dette Folk
tænkt og følt i de dybeste Forhold — hvad har det i den
forløbne Tid lært af Livet; og endvidere: hvem har sat sit Præg paa
paa dets Udvikling, hvilken Stand var den herskende og hvilke
var dens Egenskaber.
Det første Spørgsmaal har Forfattere som Jakob Knudsen, Johs.
V. Jensen og. Pontoppidan forsøgt at besvare mer eller mindre
indtrængende og omfattende. Den sidste har i sin „Lykkeper" rejst en
Skytshelgen for det fælles Arbejde. Lykkepers Selvudvikling er skildret
som en Statusopgørelse i stor Stil — den betydningsfuldeste, vi i
lange Tider har set foretaget. De Spørgsmaal, han tumler med er
der vel næppe et tænkende Menneske i Landet, der ikke paa sin
Vis har været inde i eller i Nærheden af. Deraf Skikkelsens Stor-
Tilskueren 1906 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
