- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
162

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

Bondestandens Revision

hed; thi hele Folkets Liv og Stræben har arbejdet med paa den
eller hen imod den.

Det andet Spørgsmaal er taget op til alsidig Behandling i vor
Bondelitteratur. Det har længe ikke kunnet skjules hvor Magten
sad, selv før Herredømmets Overtagelse aabenbarede det for alle.
Og samtidig med Bevidstheden om, at det virkelig ikke længer
var noget Embeds- og Bourgeoisiregimente, vi levede under, fulgte
en vaagnende Anelse om, at det heller ikke længer var i disse
Kredse, man skulde søge Ansvaret — at dette langsomt havde
flyttet sig over paa andre Skuldre.

Overhovedet er jo meget forandret i vort Folk i Løbet
af en trediveaarig Udvikling. Heller ikke Fejlene vil længere
kunne træffe paa deres tidligere Bopæl. I hvert Fald kun de
gamle, der nødig flytter. De rørige derimod, de, der følger
med Tiden, har allerede længe unddraget sig en ubehagelig
og nærgaaende Kritik ved at antage nye Navne og flytte ind
i moderne, standsmæssigt indrettede Lejligheder. Dumheden har
iklædt sig nye Fordomme, Livsfornægtelsen har anlagt nye
Forskansninger, og Humbugen har længst tilgodegjort sig de moderne
Slagord.

Under saadanne Omstændigheder gør Digtningen klogest i
at flytte sine Tøjreslag, og vi har da ogsaa i de sidste Aar set
en Bondelitteratur skyde frem og i stedse større Grad fange
Interessen.

Før vi imidlertid betragter de Bidrag, den giver til Belysning
af den herskende Klasses Egenskaber, er der god Grund til at
dvæle ved den som kunstnerisk Foreteelse. Den gør Indtryk af
ogsaa i denne Henseende at være en Helhed af betydningsfuld
Art. Der er nemlig Tegn til at disse Forfattere kender den
Samarbejdets Kunst, som længe har været glemt herhjemme.

Den rent naive Betragtning af kunstnerisk Virksomhed fæstner
sig næsten udelukkende ved det individuelle Synspunkt. En
Forfatters første Pligt er at være original og dette opfattes som
fritstaaende til alle Sider. Selv i de litterære Perioder, der mest synes
at opfylde denne Fordring, vil imidlertid en nøjere Undersøgelse let
opdage det sande Forhold bag Illusionen. En Litteratur er altid
et Fællesarbejde, men dette kan være lagt til Rette paa meget
forskellig Vis.

Det kan være anlagt fabriksmæssigt saaledes, at et forholdsvis
ringe Antal Opgaver sysselsætter den flittige Skare. Der kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free