Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 Bondestandens Revision
med Malkepigen. Det første kan staa som Eksempel paa en hel
Række Træk, der kun tjener til at mistænkeliggøre Fremstillingen;
thi det er da ikke Forfatterens Mening for Alvor at paastaa, at
der er særlig Mulighed for, at Tyendet begynder sin Løbebane
med at blive bidt i Benene. Der er formodentlig ikke faa
Tjenestekarle, der har undgaaet denne Skæbne, og der er vel enkelte
forøvrigt lykkeligere stillede, der har haft et saadant Uheld.
Det andet Træk er derimod skikket til at karakterisere
Forholdene, thi det gaar vel ikke altid eller alle saaledes, som det gik
lille Andreas, men Betingelserne for at det kan gentage sig er
stadig til Stede, Karlekammerets Snæverhed, Malkepigen, Forkarlens
erotiske Trang og hans Hensynsløshed kan hvad Øjeblik det skal
være forene sig til samme Resultat. I et saadant lille Træk ser
man ind i et socialt Spørgsmaal, og paa Baggrund af disse
Forhold, der grunder sig dybt i hele Samfundets nuværende Kaar,
kan da en bitter Klage lyde saa meget mere skærende: „Og saa
sørger man ikke engang altid for at holde disse Huller rene. Det
lidt der kunde gøres, bliver ikke engang gjort."
Jo mere selvfølgelige og uundgaaelige de Træk er, der bygges
paa, desto mere griber det. Derfor er det ikke de drastiske og
voldsomme Optrin, der overbeviser En, men en saadan Scene,
som den hvor Husbonden med Loven i Haanden kan jage Per
paa Porten fordi han har tilladt sig en frimodig men retfærdig
Kritik. Den Paragraf, Hans Nielsen henholder sig til1) er nemlig
ikke saadan at komme udenom. Den er ikke urimelig eller
brutal, skønt dens Virkninger viser sig at kunne være det. Skal der
rokkes ved den, skal der rokkes ved meget ikke blot i
Tyendeloven men i hele Standens sociale Stilling. Man faar heller ikke
nær saa stærkt Indtryk af den Uret, de smaa i Samfundet er
udsatte for, ved at læse om Pers første haardhjertede Husbond —
man trøster sig med, at der er andre, der er bedre —, som
ved, at Fattighusets Tag skrider ned over Pers Forældre, saa at
de indebrænder, fordi Sogneraadsformanden Hans Nielsen har
ladet det befæste med Sime i Stedet for Staaltraad over
Dørene. Dette virker som en gribende Afsløring, thi det er ikke
en ilde anbragt Sparsommelighed, der er særegen for Hans Nielsen.
Rundt om i Landet sidder der Tusinder af nærsonime, skikkelige
*) Tyendet kan afskediges uden Opsigelse: „Naar det tillader sig
Haand-gribeligheder eller grove, fornærmelige Ytringer mod Husbonden, hans
Familie o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
