- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
171

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171 Bondestandens Revision



Forudsætninger at føie sig ind i Tilstande,’ der ikke vedkommer
dem under de særlige Betingelser, hvorunder de lever. Det er
med andre Ord Spørgsmaalet om Bondestandens Kultur, der rejses
fra et nyt og dybere Synspunkt. Der er ikke længere blot Tale
om Andelsbevægelsen, Materialisme, den velsitueredes Ufølsomhed,
vi genkender tværtimod i den Svaghed, der peges paa, en gammel
Fjende af al Kultur. Den har rejst længe uoverstigelige Skranker
for den menneskelige Sympati Landene imellem og i det rent
instinktive Racehad, der lever endnu den Dag i Dag hos langt
fremskredne Folkeslag har den en af sine mest modstandskraftige Former.

Det har som saa ofte før været Digtningens Sag at gaa bag
om alle Særstandpunkter, Fagindvendinger, og betragte Sagen
som et Spørgsmaal om Menneskelighed.

Uden at lade sig imponere af, at Bondestanden iøvrigt er svært
med og kan bruge baade de moderne Bekvemmeligheder og de
moderne Talemaader med samme Sikkerhed som andre, skraber
de dette Lag af Puds bort og viser, at den Kerne, der er inde bag
al Dygtigheden, tilhører et tilbagelagt Udviklingstrin, en sløvere og
snævrere Menneskelighed. I den offentlige Meningsudveksling
herhjemme, der næsten udelukkende benytter sig af praktiske og
konkrete Synspunkter, tager dette sig ganske paradoksalt ud at
tillægger det nogen Betydning, at de frie aandelige Evner — Evnen
til at abstrahere — til at se bort fra sit eget mangler vor
Bondestand. Hvor virkelighedsfjernt og stuelærd det imidlertid synes, vil
det dog maaske kunne gøre sin Nytte. Det forklarer den ganske
ubevidste Maade, hvorpaa Bondeherredømmet tyranniserer. Det er
ingenlunde blot fordi de ønsker at mele deres egen Kage, at
uvilkaarlig alt afgøres med deres Fordel for Øje, og at Love, der ikke tager
Sigte paa at afhjælpe Mangler, som de føler, har saa ondt ved at naa
frem — det er fordi de savner den væsentlige Betingelse for alene
at kunne styre det hele Folk, at kunne føie og tænke for det hele
Folk. Det vilde endvidere kunne tjene som Advarsel for enhver
Klassebevægelse. Hvis Socialdemokraterne forstod Synspunkter af
denne Vægt og Betydning, vilde de næppe med den Ensidighed,
hvormed de nu gør det, opdrage Arbejderklassen til altid og overalt
kim at se Tingene fra dens eget Standpunkt; thi selv om det
maaske ad den hurtigste Vej fører til Magt og Indflydelse, vil
det samtidig gøre den uskikket til engang at forvalte Magten, og
Menneskeheden vil paany have et Stykke forfejlet Arbejde at gøre om.

Ved at læse Bøger som disse og sammenligne deres Kritik med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free