Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Rimestad: Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYRIK
(Johannes Jørgensen — Valdemar Rørdam — Sophus Claussen — S. Michaelis)
OHA.NNES Jørgensen har udgivet et Udvalg af sine
Digtsamlinger, og da denne Antologi sikkert vil finde Vej
til det ätore Publikum, er der Grund til at anstille nogle
Betragtninger over dens Værdi som et samlet Udtryk
for lians Lyrik.
Den indeholder mange Digte fra hans Debut-Bog:
Vers, det lille Hefte, hvor Ordenes Purpur og de
myldrende, anspændte Billeders Pragt og Begærets sygelige Voldsomhed
stod i en saa afgjort Kontrast til det beskedent uanselige Ydre. Det er
mærkeligt, hvor disse Vers har holdt sig. Man kan finde, at de er noget
overlæssede i Beskrivelserne, at de tunge, sammensatte Adjektiver maler
mindre end hans senere ganske almindelige og sparsomt anvendte, men
man betages stadig stærkt af disse Digtes grumme Livshunger, og
Skuffelsernes sprøde Klagelyd naar helt ind til Ens Hjerte. Underligt er det. at
han ikke har taget det Digt med, der er hans første Ungdoms ypperste: det
pragtfuldt haanlige og i Bunden saa tungt bedrøvede Faust til Foraaret.
Det er pompøst og danner en interessant Kontrast til to smaa sagte
jamrende Digte af Verlaine og Sully Prudhomme, der er fyldt af den samme
Angest for det angribende Foraar, der daarer og forvirrer som en Kvinde.
Var Johannes Jørgensen i sin første Periode paavirket af de store
Englændere — især Shelley og Swinburne — saa er det i hans anden
de knappere og dog saa udtryksrige Franskmænd, han har suget Næring
af. Mesterligt har han oversat den vanskeligste af alle: Mallarmé. Man
savner i høj Grad tre Digte som Afrodite Pande mo s, der er i Slægt
med Rops’ og Baudelaires Kunst, men dog er saare personligt følt, de
tre Kvinder og Kvinder. Det sidste giver i ganske laa Strofer nogle
ypperligt livagtige Karakteristiker af lire Kvinder. Man husker dem.
man ser dem og fornemmer deres særegne Væsen bedre end mange
omhyggeligt tegnede Romanfigurer. Og det andet Digt er enestaaende i
vor Poesi derved, at de tre Kvinder baade føles levende (tegnede som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
