Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Rimestad: Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Lyrik
I Karneval samler hele Bogens skøre, tungsindige Stemning sig i
det udsøgte Slutningsdigt, der ender saadan:
Langt ude blinker mellem Luft og Land
et sølvblegt Hav. Det tindrer som et Minde.
Det bølger bort og plasker mod en Strand
for Foden af en sortklædt Kvinde.
Høj staar hun, stærk og sorgfuld. Det er hende.
O Glimt af Verdners og af Viljers Glød.
Skønhed er Sorg, og Skønheds Sorg har fyldt mig:
Gid jeg var død!
Og et andet Digt Flagermusen viser, at Børdam kan begrænse
sig, give slip paa de altfor mange fagre, skinnende og klingende Ord,
han overbroderer sine Vers med, og skriver saaledes, at hvert Ord har
sin afgørende Betydning:
Bundløst er Rummet
rundt om den ensomme Smaa,
den usle, graa.
Byttets Klynken,
Rovfuglens Skrig er forstummet.
Flagermusen bærer sit Sind
ud og ind
ensom i Rummet.
Skumringens Datter,
een er dog ensom som du,
ja mer endnu.
Tyst min Tanke
strejfer dig atter og atter,
avlet af en dybere Nat,
født forladt,
Skumringens Datter.
Men det mest særegne ved Karneval er den Mængde Smaabilleder,
der er udført med en ejendommelig plastisk Sans, og som er fyldt med
et stærkt pulserende Sanseliv. Rørdam har udmærkede Sanser, og han
forstaar at finde Udtryk for de vegetative Lystfornemmelser. Han kan
heri minde om Michaelis, men denne’ er mere fransk fortættet i sin
Form. Mere minder Rørdam mig om Annunzio. Den italienske Digter
kan heller ikke linde en Fabel, ogsaa han er tit for ordrig, men hans
Bøger oplives, gennemlyses som Rørdams af de mange Sanseindtryk
(blot er Annunzios Smag jo meget mere dekadent raffineret). Annunzio
vilde næppe kunne tegne de to italienske, ubevidst fordærvede Pigebørn,
der optræder i Bogens Begyndelse, mere indtagende, og heller ikke
udmale Darjas nøgne Fod med en mere forelsket og mere detailleret
Skøn-hedsglæde.
Undertiden maler Rørdam indirekte, ligesom Annunzio, og man synes
at Indtrykket bliver tydeligere, end hvis man fik det direkte; et Eksempel
er det Sted, hvor Darja og Valinsky leger viltert ude i Bjergene:
Og Blæsten blæste med hendes Haar.
Hun stod som en flygtende Fole staar
imellem de grønne Høje.
Og lytter efter den vrinskende Hingst
med trodsigt skinnende Oje.
Det sitrer over dens blanke Hud,
den spiler Næseborene ud
og sparker.
Saa dundrer dens hastige Hovslag
over hundrede Marker.
Af Rørdams sidste Samling: Ved Midsommertid kunde man
hente ikke faa Eksempler paa hans Usikkerhed. Snart er det et enkelt
Udtryk, der støder, som „et sødt ungt Blod, et blødt ungt Mod (smagløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
