Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Vor Udenrigspolitik
at min otteaarige Rigsdagsvirksomhed var til Ende, og for mig er
det endnu det samme store, skæbnesvangre, truende, brændende
Spørgsmaal, for hvis Skyld jeg kunde ønske at blive ung igen,
for med fuld Kraft at kaste mig ind i den Debat, der forestaar
først om vort militære Budget, men dernæst ogsaa om Grundlaget
for vor hele Udenrigspolitik.
Som bekendt er der nedsat en Kommission af udvalgte
sagkyndige, som allerede længe har arbejdet, og af hvilken man vel
snart maa kunne vente en stor og righoldig Betænkning; men vi
kan ikke slaa os til Bo ved denne Betænknings Afgørelser.
Spørgsmaalet maa diskuteres i Folkeforsamlinger, lige ned til sine dybeste
Rødder; det afhænger fuldt saa meget af Folkets Tro, Begejstring,
Sympatier, som af Sagkundskabens Afvejelser.
Allerede det Grundlag, hvorpaa man har ladet Kommissionen
arbejde, maa undersøges, om det har noget Værd, og dette er det
første Punkt, jeg gerne vil udtale mig om. Jeg er nemlig ganske enig
med Forfatteren, der kalder sig Praktikus, i Februarheftet af dette
Tidsskrift fra i Fjor, der mener at den garanterede Neutralitet,
hvortil saa mange sætter deres Lid, er et omtrent værdiløst
Gøglebillede, og det er mit store Ønske og Haab, at Folket maa naa
til den samme Erkendelse. Jeg henviser til den nævnte Artikels
sindige, rolige Udredning af de herhenhørende juridisk-diplomatiske
Detailler, som støttes af den Betragtning, at Folkets Mod og
Selvfølelse ingenlunde vil styrkes ved at søge en saadan garanteret
Neutralitet, hvorved det fraskriver sig Ret til at deltage i Kampe,
som maaske vil være afgørende for hele vor Verdensdels Fremtid,
altsaa ogsaa for Danmarks. Man tænke sig vor Regering
allerærbødigst anmodende Rusland og England, de to fødte
Hovedmodstandere under en stor europæisk Krig, om godhedsfuldt under
denne sørgelige Eventualitet, at ville skaane vor Neutralitet, den
vi selv vil overholde med den mest pinlige Omhyggelighed. De to
Stormagter vilde svare høfligt og elskværdigt, men tænke: „hvor
du er naiv, lille Stakkel! Tror du virkelig at en Bjørn og en Tiger,
naar de kæmper paa Liv og Død kan være saa hensynsfulde ? Ved
du ikke, at Danmark ligger midtvejs mellem Petersborg og London,
og at din lille fredelige Have med dens veldyrkede Bede er det
Sted, hvor vi allerbedst kan naa hinanden. Nej, den vil blive
vandet med vort Blod, og den vil blive maset under vore vilde
Favntag". Og selv om man kunde tænke sig, at vort Land blev
uberørt af Krigens Rædsler og efter dennes Afslutning kom frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
