Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Vor Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Vor Udenrigspolitik
land, men vort stadige Raad til vore Landsmænd maa i Fremtiden
være, hvis de vil søge ud over vort Lands Grænser og søge Lykke
mellem fremmede, da at rejse med Solen og ikke imod Solen, til
de frie Mænds Lande og ikke til Slavernes.
Men, vil man indvende, Rusland er jo selv paa Veje til at
blive et Frihedens Land. Ja, der synes jo midt under Ruslands
Ulykker at gry en bedre Dag for det haardt prøvede Folk, og
hvem har ikke Sympati for de ædle Bestræbelser i denne Retning,
som vi er Vidne til? Men der er vistnok langt igen før Friheden
virkelig kan slaa Rod i Despotiets gamle Hjemland, og man maa
for alt ikke glemme, at den store Masse af det russiske Folk er
nedsunken i dyb Vankundighed, hverken kan læse eller skrive og
anser Rusland for det hellige Land, sig selv for Guds udvalgte
Folk og Czaren for Himlens Statholder her paa Jorden. Det er
den største Letsindighed at tro, at denne uhyre Hump i en nær
Fremtid vil kunne smeltes og omdannes i europæisk Skikkelse.
Heller ikke skal man glemme at der i de dannede Klasser er et
mægtigt nationalt Parti, der slaar paa Sværdet og utvetydigt
gennem sit Organ Novoje Vremja udtaler, at Herredømmet over den
halve Verden tilkommer Rusland. Denne dobbelte Fanatisme, den
religiøse og den nationale, kan give sig Udslag imod det
civiliserede Europa af den aller farligste Art. Man mindes uvilkaarligt
Wergelands Ord, at Rusland er en Timur Begs Pyramide, der skygger
Europa, fæl som Fjeldet bag Taagen. Saadan saa Digterens Øje
for tre Menneskealdere siden. Men Faren er ikke bleven mindre
i den lange Tid. Fjeldet staar der endnu, Taagen ruger endnu
om dets Sider, og det knugende Tryk er ikke blevet mindre, nu
da Afstandene formindskes ved Teknikens høje Udvikling. Men vi
maa haabe, at Europas frie Folk vil mindes Scipios Ord, at
Karthago var den Sten, hvorpaa Rom hvæssede sit Sværd. Hvis
Europa forstaar Situationen, vil Rusland i al sin truende
Frygtelighed mod sin Vilje blive dets store Velgører.
Desværre er jo to af vore Stormagter mer eller mindre hildede
i Ruslands Garn. Tyskland bor tæt under Taagefjeldet og har med
Rusland Del i gamle Forbrydelser. Dernæst har der bestaaet
Vaabenbroderskab mellem de to Nationer, den Gang da Tyranniet
fra Vest væltede sig ud over Europa og trampede Folkene ned.
Fremdeles har mellem de to Lande dynastiske Forbindelser gjort
deres Ulykker, og endelig søgte og fandt Bismarck et godt Rygstød
hos den aandsbeslægtede russiske Nabo, og Traditionen fra hans Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
