- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
199

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Aglaja Ivanovna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aglaja Ivanovna

199

4. April. Jeg møder næsten aldrig nogen Dame i Apraxin,
men i Dag saa’ jeg Aglaja Ivanovna gaa om mellem alle de
forsultne Stakler. Hun fulgtes med Helene Grogov. Jeg tror, hun blev
glad, da jeg saa’ hende, og hun smilte fint, da hun hilste paa mig.

5. April. Der var gode Efterretninger fra Kiev. De stoler
paa mig. Jeg forbavses selv mere og mere over den Plads, jeg
staar paa- Ofte synes jeg, jeg er omgiven af Mure, men Stenene
falder til Jorden paa mit Bud. Muren slaar Revner, en Dag falder
den sammen. Saa staar jeg frit paa den frie Steppe, og Vinden
leger om mig. Stundom synes jeg, jeg hører Menneskene komme
hen imod mig, det drøner dumpt under Jorden, som naar store
Hjorder bryder frem over Sletterne. Men Bødlerne lader deres
blodige Piske falde og standser paa mit Vink. Jeg har faaet Kaldet,
jeg er en af de udvalgte, og Aglaja skal have Del i alt dette! Jeg
bærer mit Hoved stolt og kysser det mindste Blad, som spirer i
Solen.

6. April. Jeg har skrevet til Aglaja Ivanovna. Det maa ikke
gaa saadan længere, jeg kan ikke gaa uden at se hende. Jeg bad
hende komme paa Eremitagen paa Tirsdag. Jeg skrev, at jeg vilde
vise hende en Jan Steen, som vi tidligere har talt om.

To Sider i Myschkins Dagbog var endnu fyldte med
Optegnelser og fortrolige Meddelelser fra de forskellige Sektioner; Resten
af Bladene fandt Pavel Artemjevitsj tomme. Mellem dem laa et
lille Kort og et forlæst og gulnet Brev fra Aglaja Ivanovna,
foruden en hel Del paabegyndte, sammenkrøllede, ikke afsendte Breve.

Paa Aglaja Ivanovnas Kort stod:

Jeg skal komme paa Eremitagen paa Tirsdag, maa jeg tage
Helene Vasiljevna med?

Til at se Dem glæder sig Deres

Aglaja Ivanovna.

Han læste det første af de paabegyndte Breve:

Petersborg, den 18. April 1887.

Kære Aglaja Ivanovna!

Jeg er saa forfærdet over det, der er sket. Saa fortvivlet, som
De næppe aner. Jeg maa skrive til Dem. Jeg ved jo slet ikke,
hvad jeg sagde til Dem paa Vejen hjem. Da Helene Vasiljevna var
gaaet fra os, var jeg ikke Herre over mig selv. Da jeg løb mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free