Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Aglaja Ivanovna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aglaja Ivanovna
203
(Uden Datum).
Kære Aglaja Ivanovna,
Hvorfor kommer du ikke, hører du, Aglaja, du maa komme.
Jeg venter jo paa dig, naar jeg sidder nede ved Stranden. Du skal
komme sejlende i din lille Baad og hente mig hjem. Og naar det
banker, saa lukker vi op for dig. Saa løber vi altid alle tre hen
til Døren. Hører du, Aglaja, vi venter dig. Er jeg da ikke Mand
fremfor nogen? Frygter jeg dem, som de andre kryber for? Se,
mine Venner ærer og beundrer mig, mine Fjender hader mig, ingen
er jeg ligegyldig, ingen.
Udover en Mængde smaa Lapper Papir, hvis Indhold Pavel
Artemjevitsj ikke kunde tyde, indeholdt Myschkins Dagbog intet
mere. Tilbage var Konvolutten med Aglaja Ivanovnas Brev. Pavel
Artemjevitsj læste den omhyggelige Udskrift:
Til
Aglaja Ivanovna Epantsjin
Liteiny Prospekt
St. Petersborg,
saa brød han Konvolutten:
Anatoljevka i det Chersonske, den 10. Maj 1887.
Kære Aglaja Ivanovna,
Der er jo nu gaaet nogen Tid, siden vi sidste Gang saas, og
jeg begynder at forstaa alt. Hvor jeg har været bange og dum,
og hvor De har handlet klogt og rigtigt. Hvorfor har jeg i al den
Tid, jeg kendte Dem, aldrig nævnet Ordet: Kærlighed? Dertil var
jeg for lille. Der var noget andet, jeg har elsket højere end Dem,
det var min egen Smule Menneskeværdighed. Den, som egentlig
ingenting var, førend De kom, men det saa jeg først bagefter.
Der er jo saa mange, der raaber med Kærlighed. Alle Vegne,
lige ned til Skøgernes Hjem. Derfor var jeg bange. Men
Frygtsomhed er Kærlighedens farligste Fjende. I Kærligheden brydes
Menneskenes smaa Sind som i Krystalprismer, og deres Væsen
straales ud i stærke og smukke Farver. Men Prismerne skal være
af en ejendommelig Art, og de virker kun, naar der er to, som kan
passes ind i hinanden. Kun for Kærlighed købes Kærlighed. Og
jeg var for lille til at betale.
Derfor raabte De paa Tilfældet. Ikke sandt, De holdt af mig,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
