Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Goldschmidt: Aglaja Ivanovna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Aglaja Ivaiiovna
De vilde afvente, noget udefra skulde hjælpe. Derfor kaldte da
paa Tilfældet.
Ikke sandt, De holdt af mig, men De blev bange den Dag paa
Nevski. Hvordan kunde jeg ogsaa forlange, at De skulde vove
Dem helt ud, medens jeg gemte mig bagved de smaa Ord?
Men De maa huske paa, at alle Mennesker har noget at gemme.
Og den, som gemmer bedst, han er stærkest. Men han bliver
ensom. Og jeg forstod jo ikke ret før nu, at jeg hos Dem kunde
vinde en Styrke, som var tifold større og lykkeligere end min
Ensomhed.
Kære Aglaja Ivanovna, jeg har sagt alle Ting farvel,
Menneskenes gode Sag var jeg ikke værdig. Menneskene er døde bort
i mig. Og jeg vil ikke komme til at leve længere end min Sorg
over dem. De skulde ikke mere være til for mig? De, som er et
helt Stykke af mig selv. Har jeg da nu vovet mig helt ud ? Aaben
som én Mark ligger jeg nu for Vejret. Og Vinden stryger hen
over og strør Bitterhed i mit Sind. Og alting spirer nedad, for
jeg vender jo i Grunden Ryggen mod mig selv. Indtil De kommer,
saa gaar Vejen opad.
Naar Kærligheden er død, har man kun Døden tilbage. Men
jeg véd jo, at De vil komme nu, efter dette.
Deres inderligt hengivne
Lef Nikolajevitsj.
Pavel Artemjevitsj lagde et Øjeblik Hænderne i Skødet og
stirrede tankefuldt frem for sig. Men han rejste sig snart, gik hen
til det låve Vindu og saa’ langt ud over Markerne. Dagen var
forbi, Solnedgangens varme, efteraarsbrogede Farver laa lejrede
over Himmelranden. Flygtige Dunster dvælede over Engene. Et
enligt Fugleskrig hørtes, Lyden for langt ud, men lagde sig straks
til Hvile. Skovene laa forlængst i dyb Søvn.
Pavel Artemjevitsj stod endnn længe og saa ud i Natten. Saa
tændte han Lys, lukkede Lef Nikolajevitsj’s Brev i en Konvolut, som
han omhyggeligt forseglede. Udenpaa skrev han Aglaja Ivanovnas
Adresse. Da han gik, lagde han Brevet i Postkassen.
Hans Vej førte ham hen til Lef Nikolajevitsj’s Hus. Den syge
levede endnu. Pavel holdt Lampen tæt ned til hans Ansigt og
betragtede opmærksomt de indfaldne Træk. Saa bøjede han sig
ned til ham og hviskede: Aglaja Ivanovna lader dig hilse, hun vil
komme til dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
