Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Studier i moderne Kunst. II. Ny Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny-Naturålisme
217
Landsmandinder ynder de stærke Farver, virker hans Billeder paa
ingen Maade brogede; de er snarest lidt brunlige i Tonen. Og det
egenlige Arrangement i hans Billeder er meget effektfuldt. Man
kommer foran enkelte til at tænke paa det, der kaldes »levende
Billeder’, fordi Maleren har taget Figurerne paa Kornet, just som
de spaserer forbi, og fordi de gærne søger Beskuerens Blik. Man
kan ogsaa faa det Indtryk, at Figurerne optræder paa en Scene;
det gælder ikke blot om de Billeder, der virkelig viser Danserinder
paa Scenen, men ogsaa om andre, fordi Forgrundsfigurerne er
malede i fuld Farve, inedens Baggrunden er nedstemt som et
Bagtæppe. En enkelt Gang havde Zuloaga med stor Virkning
arrangeret sine Figurer, som om de sad foran Fotografens Kamera. Det
var en Matadorfamlie, hele tre Slægtled. Bedsteborgerlige
Tyrefægtere! Hvilken Spas for den lystige Maler! Sikkert forstod ingen
af Herrerne Spøg, og man kan ogsaa trøstig gaa ud fra, at de
heller ikke forstod, at Zuloaga drev Spøg med dem. Det morsomme
ved Billedet var netop, at de ikke havde Anelse om, at Maleren
havde udleveret dem til Latteren. Men det stærkeste Indtryk, man
bevarede af de bedste blandt Zuloagas Billeder, var Indtrykket af
en Modsætning: mellem de lystige gamle Vrag, de lykkelige
Pukkelrygge. de glade, sminkede Kvinder og saa den øde, melankolske
Natur, den lurvede Fjællebod, de forfaldne Huse, der var
Baggrunden for al denne Lyst ved Nuet. Allerstærkest var dette
Indtryk foran det ypperlige Billede »Passionernes Gade". Her tegnede
Ungdommens Glæde og Flirt, de stærke Farver, det blussende Liv
sig mod en Række usle, graa, faldefærdige Rønner. Leve Passionen,
om saa for Resten Spanien ramler sammen.
For Nordboer vil Zoloagas Mennesker sikkert altid være
fremmede Fugle. Rigtig føie med sydlandsk Livsglæde og gengive den
har jo kun Marstrand og Zahrtmann kunnet. Det danske
Hjemlivs-maleri er saa forskelligt fra Zuloagas Kunst som Moders Stue fra
Varieteen. Naar danske Malere gengiver Skuespillere og
Skuespillerinder, maler de dem ikke paa Scenen, men i deres Hjem. Simons
og Cottets Kunst har derimod et helt nordisk Præg; vi føier os
ganske som hjemme i den. Af yngre nordiske Kunstnere har dog
vist kun Svenskeren Wilhelmson rigtig Samfølelse med de to franske
Malere. Uden at der formodenlig er Tale om Paavirkning, minder
Wilhelmsons klare Farve, hans akvarelagtige Paasætning af den i
Skjolder, mellem hvilke Strimler af Lærredet staar udækkede, om
Simons .Processionen", og et enkelt Solnedgangsbillede af ham
Tilskueren 1906 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
