- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
232

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. Lange: Moderne Biblioteker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

Moderne Biblioteker

Kobberstiksamling, og en stor Afdeling med Mønter og Medailler
samt en ikke ringe Antiksamling. British Museums Bogafdeling
(thi British Museum er jo et Bibliotek og en hel Række Museer
forenede under én Bestyrelse) har en stor Frimærkesamling, en af
de største og værdifuldeste i Verden, der har medført Ansættelsen
af en særlig Embedsmand. Der kan siges meget imod, at saadanne
Samlinger hører hjemme i et Bibliotek, men derimod hører en
Haandskriftsamling, en Kortsamling, en Portrætsamling og en
Musiksamling efter deres Væsen nøje sammen med de store Biblioteker.
Saadanne findes ogsaa i det store kongelige Bibliotek, og deres
Konservering og Katalogisering kræver særlige Installationer og et særlig
kvalificeret Personale. Da Biblioteket ifølge Loven om Aflevering
af Pligteksemplarer ligeledes modtager Eksemplarer af Litografier
og Kobberstik, dannes der ved Siden af Kort- og Portrætsamlingen
en Billedsamling af en mærkelig broget og mangfoldig Karakter,
som maa bevares i en omhyggelig og gennemført Orden. Alle disse
Samlinger vil i den nye Bygning faa særligt indrettede Lokaler,
og der vil ved Kataloger og ved sagkyndig Vejledning blive gjort
alt for at lette deres Benyttelse.

En særlig Samling ’af ganske ny Oprindelse og hvortil næppe
noget udenlandsk Bibliotek kan opvise Magen, er den Del af det
kongelige Biblioteks Haandskriftsamling, der nu er forenet under
Navn af „Dansk Folkemindesamling*. Dens Kerne er afdøde
Professor Svend Grundtvigs enestaaende Samlinger, hvortil slutter sig
andre flitttige Folkemindeforskeres betydelige litterære
Efterladenskaber og Bidrag. Det bliver Centralstedet for Studiet af Danmarks
Folkeminder: Folkedigtning, Folketro og Folkeskik, og under en
sagkyndig og energisk Ledelse vil den sikkert kunne faa en stor
Betydning for denne Gren af den nationale Forskning.

Det omfattende Arbejde for Ordningen af disse mangeartede
Samlinger, — et Arbejde, der repræsenterer en Sum af mange
Egenskaber og mange Kundskaber, uden hvilke Arbejdet ikke kan gøres
forsvarligt, — optager Bibliotekspersonalets væsentlige Tid og Kraft.
Dette Arbejde skal staa sin Prøve ved, at derved Ekspeditionen
lettes, Samlingerne blive tilgængelige, Publikums Krav imødekommes
og de besøgendes Spørgsmaal besvares sikkert og korrekt. Det
finder sit vigtigste og betydeligste Udtryk i Bibliotekets Kataloger.
Disse er Bibliotekets største Skat, de er Nøglen til hele
Bibliotekels Bestand, Garantien for, at der gives rigtige Svar paa alle
Spørgsmaal. Katalogiseringsarbejderne kan ikke udføres med for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free