- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
240

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Referendum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

Referendum

18,000 Vælgere stemte for Indførelse af den i Spørgsmaal 1
omhandlede Religionsundervisning og 17,000 imod. Men samtidigt
stemte 23,000 for Spørgsmaal 3 — Bevarelse af status quo — og
kun 15,000 imod.

Et saadant Resultat er jo ikke overmaade egnet til at styrke
Troen paa Ufejlbarligheden af Folkets Dom. Og der er Grund
nok til at tvivle paa denne Ufejlbarlighed. Thi i et moderne
Samfund frembyder det sociale og økonomiske Liv den højeste
Grad af kompliceret Mangeartethed. Tusinde forskellige Industrier,
Handel, Skibsfart og Agerbrug kræver og nyder uafladelig godt af
Lovgiverens Virksomhed. Og bag det økonomiske ligger det
sociale Spørgsmaal; Svælget mellem fattig og rig uddybes daglig, og
Klassekampene tiltager i Bitterhed. Hvorledes skal Vælgerne i et
saadant Samfund kunne have Velvære og Tid nok til at kunne
danne sig en selvstændig og fornuftig Mening om alle de
mangfoldige Spørgsmaal som kræver deres Afgørelse?

Vi har jo imidlertid i Schweitz et Land, hvor Folkets direkte
Stemmeret allerede længe har været prøvet. En Undersøgelse af,
hvorledes den har virket dér, vil kunne afgive Grundvold for en
Dom om Anvendeligheden af Referendum i de nordiske Lande.

Referendum i Schweitz er en gammel Institution, lige saa
gammel som Landets Historie. Hvert Foraar i April samledes de
fri germanske Bønder i de schweitziskeKantoner til „Landesgemeinde"
for at afgøre deres Anliggender. Frihedskampen mod Østrig
medførte ingen Forandring; den sidste Søndag i April eller den første
Søndag i Maj saa vedblivende Borgerne stævne til Møde hver i
sit Kanton. Enhver, der var over 14 Aar og værdig til at bære
Sværd, var stemmeberettiget paa „Landesgemeinde". Her valgtes
da først Dommere, Fogder, Deputerede til Forbundsforsamlingen
o. s. v.; derefter forhandledes Kantonets Anliggender, Skatter
paa-lagdes, Alliancer afsluttedes, og Love, der i alt væsenligt kun var
Stadfæstelse af allerede dannede Sædvaner, affattedes. Men i alle
Anliggender var Folkets Vilje den eneste Lov, og hver enkelt
stemmeberettiget havde fri Ret til at foreslaa Ophævelsen eller
Vedtagelsen af Love samt at deltage i Forhandlingerne.

Efterhaanden som Befolkningen tiltog, blev dog denne
Fremgangsmaade for omstændelig og besværlig. Forsamlingen valgte
da et „Landrath", for hvilket alle private Lovforslag skulde
forelægges før Mødet. De Forslag, som dette Raad billigede,
behandledes først og i Tidens Løb søgte de forskellige Kantoners „Land-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free