Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Referendum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 Referendum
rath" med vekslende Held at udelukke alle de Forslag, der ikke
havde vundet dets Billigelse.
Dette var og er i alt væsenligt endnu i Dag Forfatningen i
de seks smaa Bjergkantoner. Befolkningen i disse, der endnu
bestandig hovedsagelig bestaar af Bønder (med en stigende
Tilsætning af Hotelværter og Opvartere) har lige til denne Dag bevaret
næsten urørt al de gamle Germaners patriarkalske Simpelhed i
Sæder og Institutioner. Ingen Storindustri har dynget Arbejdere
op i Byerne og fostret alle de sociale Misforhold, som
Lovgivningsmagten i mere fremskredne Samfund bestandig forgæves er
sysselsat med at lappe paa. Og da næsten alle lever af Landbrug og
i taalelig Velstand, er der ingen Særinteresser at skøtte og ringe
Klassekamp. I et saadant Samfund er der ikke noget stort
Forbrug af Love; hvad der behøves af ny Love, udvikles langsomt
gennem Sædvaner. Naar hertil endelig kommer, at Kantonerne jo
er de aller mindste i Schweitz — i Appensell t. Eks. har næppe nogen
Vælger stort mere end en Milsvej til Mødestedet — er det ganske
forklarligt, at de har kunnet nøjes med et ret primitivt
Lovgivnings-apparat. Post- og Telegrafvæsenet, Hærvæseriet o. s. v. sorterer
under Forbundsregerigen, saa tilbage bliver kun at lovgive for
Kantonets egne Anliggender. Imidlertid er med det stigende
Folketal selv dette blevet for vanskeligt uden yderligere
Mellemmænd mellem Lovgiver og Folk, og foruden det udøvende Raad,
Statsraadet, findes der nu i hvert Kanton en Slags
Repræsentation, „det store Raad’, valgt ved almindelig Stemmeret. Dettes
Virksomhed er dog i alt væsenligt indskrænket til at koncipere og
kommentere de Lovforslag, der forelægges til Behandling paa det
aarlige „Landesgemeinde". Mere væsentligt er det, at i de større
Kantoner, hvor der møder c. 10,000 Vælgere, er Diskussion af
Lovforslag af den Grund bleven en Umulighed. Men alt i alt er
det alligevel Borgerne selv, der bestemmer, hvad de anser for
bedst for deres lille Samfund, som saaledes styres uden Fare for,
at delegerede Lovgivere skal misbruge deres Myndighed.
I Schweitz findes jo imidlertid ogsaa udstrakte Kantoner som
f. Eks. Graubünden og Industri- og Handelscentrer saasom Basel,
Bern, Genf og Zürich. I de udstrakte Kantoner kan selvforstaaelig
Folkets direkte Deltagelse i Lovgivningsarbejdet ikke finde Sted,
og i de store Bykantoner saa’ Borgerne i Byerne i Tidens Løb
Lejlighed til at berøve Landdistriktets Beboere deres Stemmeret.
I disse Kantoner var omtrent alle mulige Forfatningsformer repræ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
