- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
242

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Referendum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

Referendum

senterede fra de mest demokratiske til strengt aristokratiske. Den
franske Besættelse af Landet i 1798 gjorde rent Bord paa alle
disse Forfatninger; men i Løbet af det 19de Aarhundrede har der
igen udviklet sig en Mangfoldighed af Styrelsesformer i de
forskellige Kantoner; nogle har et obligatorisk Referendum, andre
har fakultativt Referehdum, men obligatorisk Referendum i
Henseende til Forfatningsforandringer, og ét Kanton, Freiburg, benytter
kun Referendum ved Forfatningsforandringer. Men i alle
Kantonernes Forfatning saa vel som i Forbundsforfatningen er
Referendum paa en eller anden Maade et Led af Regeringsmaskineriet
Før vi undersøger, hvorledes det arbejder, vil det imidlertid være
heldigt at give den kortest mulige Beskrivelse af hele dette
Maskineri.

I Spidsen for Forbundsstaten staar et Forbundsraad bestaaende
af 7 Medlemmer inklusive Præsidenten og Vicepræsidenten. Dette
Raad, i hvis Hænder den udøvende Magt er betroet, svarer i
Kompetenceomraade omtrent til Ministeriet i andre konstitutionelle
Stater og vælges for et Tidsrum af 3 Aar af Nationalraadet
Nationalraadet vælges atter for et Tidsrum af 3 Aar ved
almindelig Stemmeret og danner Republikens Underhus, medens 2
Medlemmer valgte af hvert Kanton paa forskellig Vis danner
Statsraadet = Overhuset.

Denne Forbundsforsamling har imidlertid et ret indskrænket
Kompetenceomraade, idet kun Kantonernes Fællesanliggender,
saaledes som Post-, Telegraf-, Hær- og Finansvæsen, sorterer under
den, medens alle Kantonerne nyder det mest udstrakte Selvstyre
med Hensyn til deres Særanliggender. Alle Love vedtagne af
Forbundsforsamlingen trykkes og forsendes til Kantonerne til
Offentliggørelse. Er Loven paatrængende nødvendig, træder den i
Kraft straks; i modsat Fald først efter 90 Dage. Hvis det i Løbet
af denne Tid begæres af mindst 30,000 Vælgere, skal Loven sættes
under Afstemning af hele Folket — refereres til dette. Ligeledes
har Raadsforsamlingerne for mindst 8 Kantoner Ret til at kræve
Referendum. Forfatningsforandringer skal under alle Betingelser
undergives Folkets Afgørelse, og hvert af Kamrene eller 50,000
Vælgere kan til enhver Tid foreslaa saadanne Forandringer; ny
Lovforslag kan indbringes af 50,000 Vælgere.

Medens saaledes Fællesanliggenderne afgøres af
Forbundsforsamlingen, er Folkets Ret til at forlange Referendum bevaret,
Samtidigt er Kantonernes Særanliggender varetagen af en Raads-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free