Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Referendum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Referendum
i Overensstemmelse med Afstemningen, Som Numa Droz, Schweitz’s
største Statsmand, har udtrykt det:
„Under Indflydelse af Referendum, enten dette er fakultativt eller
obligatorisk, er der sket en mægtig Forandring i Aanden i baade
Parlament og Folk. Den Forestilling om Mandatur og Mandant, om
Afsendere og Sendebud, der ligger til Grund for det repræsentative
Regerings-system, bliver en absolut Realitet. Folket vælger endnu bestandigt sine
Repræsentanter til at affatte Lovene; men det forbeholder sig Ret til at
sanktionere dem. Naar det i Kraft af sin suveræne Ret forkaster en Lov,
saa begynder der ikke straks en Konfliktsperiode, for Konflikt kan kun
opstaa, hvor Udøvelse af en Ret mødes af et Krav i Strid hermed, og
der er her intet saadant Krav. Haandværkeren udfører sit Arbejde til
sin egen Tilfredshed; Kunden, der gjorde Bestillingen, er af en anden
Mening og sender det tilbage for at faa det forandret. Det er ganske
simpelt. De har hver gjort deres Pligt inden for de Grænser, der var
afstukne for dem. Der er ingen Grund til Strid. Lovgivningsmagten er
ikke desavoueret. Den er kun i samme Stilling som en Rigsdagsmand,
der har faaet sit Lovforslag forkastet. Dersom her og der en
Forholdsregel forkastes, saa vedtages andre. Der er øjensynligt ingen Mangel
paa Tillid. Og yderligere er det ganske almindeligt at genvælge den
samme Rigsdagsmand, efter at en Lov er forkastet. Det ny Regime har
saaledes ingen Plads hverken til Minister- eller Parlamentskriser. Folke’’
repræsentanterne er valgt for en forholdsvis kort Tid i Almindelighed 3
Aar. I den Tid kan de, takket være det hæmmende Referendum, intet
foretage sig i virkelig Strid med Folkets Vilje, i hvert Fald ikke i
offentlige Anliggender. Dersom de skulde vise sig uduelige, eller dersom
deres Handlinger giver Anledning til Klage, bliver de ikke genvalgte, og
saa er der en Ende paa den Ting. Men Folket holder fast paa sine
hæderlige og dygtige Tjenere, selv om det maatte have fundet for godt
at have en anden Mening i forskellige Spørgsmaal."
Og Folket finder ret hyppigt for godt at have en anden
Mening. Der er nemlig indtruffet den maaske lidt uventede, men ret
naturlige Følge af at overlade Folket at raade i dets egne
Anliggender, at det ønsker at gaa fremad, men med Varsomhed, og det
er derfor sjældent rede til at gaa saa langt og saa hurtigt, som
Lovgiverne vil. Selv et jred folkeligt Initiativ indbragt Lovforslag
har kun ringe Chancer, hvis det gaar videre end den stærkt
besindige Schweitzer ønsker at følge med. Saaledes blev den 3. Juni
1894 med 308,289 Stemmer mod 75,880 forkastet et paa Initiativ
af 52,000 Borgere indbragt Lovforslag, hvis Formaal var at
„anerkende enhver schweitzisk Borgers Ret ti! tilbørligt betalt Arbejde"
et Formaal, der blandt andet skulde søges opnaaet ved
„Indskrænkning af Arbejdstiden i det størst mulige Antal Industrier."
Schweitzerne betakkede sig fornuftigvis for Lovforslag af den Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
