- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
254

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Lady Grizel Baillie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

Lady Grizel Baillie 254

dødssyg. Hume skulde helst have været samme Vej. Men han var
i Tide smuttet fra London. Der sendtes Soldater ud for at gribe
ham, og de kom tit og gennemsøgte hans eget Hus. Han var
ikke dér, men han var ikke langt borte; han havde gemt sig i
Gravkælderen i Polwarth Kirke. Kun tre Personer vidste det, hans
Kone, Grizel og en Tømmermand, som boede noget derfra. Han
skaffede Seng og Sengklæder ned i Kælderen, en Hvælving, der
kun flk Lys gennem en smal Revne; ellers var det Grizel, som
maatte sørge for Faderen. Moderen havde nok at gøre med at
passe en halv Snes Børn. Datteren bar hver Midnat Mad og
Drikke til ham og blev hos ham, saa længe hun turde: hun maatte
jo hjem, før det dagedes. Hun havde ellers været bange for at gaa
i Mørke, især paa Kirkegaarden, nu havde hun bare Frygt for
Soldater, som var ude efter Faderen, og blev angst blot et Løv rørte
sig. Den første Nat fik hun er stor Forskrækkelse, da Præstens
Hunde gav sig til at gø rasende ad hende, mens hun gik over
Kirkegaarden; det kunde nemt lede til Opdagelse. Men næste Dag
sendte Moderen Bud hen til Præstegaarden, at der var en gal
Hund i Nabolaget, og saa blev alle Præstens Hunde hængt. Ellers
holdt baade Datteren og Faderen sig ved svært godt Mod og Lune.
Han fordrev sin Ensomhed ved at gentage Buchanans latinske
Oversættelse af Salmerne, som han kunde udenad, og naar
Datteren kom, kunde de le af et let Hjerte over Dagens Smaahændelser.
Det kneb for hende at skaffe Mad til ham, uden at Tyendet fik
Mistanke. Hun brugte da ved Middagsbordet at liste noget fra
sin Tallerken ned i sit Skød. En Dag fik de Lammehoved, som
Faderen holdt meget af, og Grizel stjal sig til at bringe det meste
af et Hoved ned i sit Skød, mens hendes Smaasøskende nød deres
Suppe. Da hendes Broder Aleksander var færdig, saa’ han
forbavset paa Søsteren: „Mor, vil du se Grizel; mens vi har faaet
vor Suppe, har hun spist et helt Lammehoved." Derover morede
Faderen sig meget om Natten.

Grizel og hendes Medvider, Tømmermanden, havde imidlertid
haft travlt med at skaffe Faderen et hyggeligere Skjulested. De
valgte et Værelse i Huset, hvortil hun havde Nøglen; der løsnede
de Gulvbrædderne under Sengen og lavede en Hule, han kunde
gemme sig i, naar det kneb. Grizel gravede Jorden op med de
bare Hænder for ikke at gøre Støj og havde til sidst ikke en Negl
paa Fingrene; Tømmermanden skaffede Jorden ud ad Vinduet og
af Vejen; han lavede en Kasse til Hullet og fik den listet ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free