- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
258

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Lady Grizel Baillie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

Lady Grizel Baillie 258

Grizel vilde ikke være Hofdame; hun havde vendt sit Sind
mod andre Tanker. Hun havde i sin Tid i Rob. Baillies Fængsel
truffet hans Søn George. Han kom senere i Humes Hus i
Holland, hvor han ogsaa levede landflygtig, og flk ligesom Grizels
Broder Plads i Prinsens Garde. Han og Grizel fik hinanden kær,
men de aabenbarede ikke nogen deres Elskov, og Grizel gjorde
sig Umage for, at hendes Forældre ikke skulde mærke den. Hume
kunde godt lide George, men da hverken han eller Grizel ejede en
Hvid, vilde det have syntes ham den rene Daarskab at lade de to
faa hinanden. Hun havde andre Bejlere, velstaaende og ansete
Adelsmænd hjemmefra, som Faderen gerne havde set hende vælge
imellem; men hun sagde afgjort nej. Det saa’ i disse
Udlændighedens Aar ikke lyst ud for hendes Kærlighed, og det er rimeligt
nok det ringe Haab og den stærke Længsel, der flk hende til at
synge Were na my heart licht I wad dee. Situationen i Digtet
passer naturligvis ikke paa hende; her var ingen ond Søster og
øretudende Slægt, men Stemningen deri, Sorgen over at de to ikke
kan komme sammen, var Grizels egen.

Revolutionen jævnede Vejen for deres Kærlighed. Sir Patrick
flk sit Gods igen og blev snart Skotlands højeste Embedsmand,
George Baillies Ejendom blev ligeledes givet ham tilbage, og i
1692 ægtede han Grizel. De levede længe og lykkelig sammen;
hendes forsmaaede Bejlere sagde tit til dem, at hun havde gjort
et bedre Valg, end om hun havde taget nogen af dem. Og hun
var ham en udmærket Hustru, dygtig og klog og munter. Over
for sine Børn var hun en fortrolig Kammerat og spurgte dem til
Raads, mens hun ledede dem paa Vej. Hun flk en Søn, der døde
som Barn, og to Døtre.

Hendes følgende Liv rummede ikke Eventyr som hendes
Ungdom, men det gik ikke hen i Ro og Mag. Derlil var hendes
Virke-drift for ubændig og hendes Offervilje for stor. Hun var i høj
Grad et Familiemenneske. Kun sammen med sine egne udfoldede
hun frit sit kvikke Lune; i fremmed Selskab var hun faamælt og
blev let forlegen; hun undrede sig over Folk, der kunde underholde
et helt Selskab med en Mængde Ord og dog ikke sagde noget. Hun
kunde have haft nok at gøre med at sørge for sit eget Hus, men
hun tog sig ogsaa af sin øvrige Familie og arbejdede for dem
utrættelig, altid med godt Humør og en frisk Smidighed, saa hun let
kunde gaa over fra de vægtigste Forretninger til Smaating, og
altid grundig i sin Gerning, enten hun havde en vigtig Sag for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free