Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Religiøs Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Religiøs Litteratur 270
hjemlig Fest, optog Bestanddele af denne i sig og bevarede dog i det
store og hele sin Karakter.
Om Julefesten handler F ei lb er g s Bog, en Bog, der er rig og
vekslende som Festen selv, fængslende baade ved de store Kundskaber
og den inderlige Arbejdsglæde, der præger hver Linie. Det centrale i
Bogen er den nordiske Jul med dens Skikke og Overtro, som de endnu
levede for en god Menneskealder siden, før Aviser og Jernbanerummel
udslettede al Folkeejendommelighed. Pastor Feilbergs Kendskab til dette
Emne kan ikke være bedre. Han har levet i Vestjyllands Egne, hvor
alt det gamle holdt sig længst, han er selv gammel og har fra sin
Ungdom af søgt Oplysning hos gamle Folk. Han er desuden en fremragende
Folklorist, med fin Forstaaelse af det hovedsagelige, med klart Blik for
det fælles og det særegne. Man sammenligne blot Feilbergs Bog: Dansk
Bondeliv med Evald Tang Kristensens rædselsfulde Malerialdynger, og
man har Modsætningen mellem velskolet, videnskabelig Kritik og folkelig
Samlervilkaarlighed. Men selv naar man sammenstiller Pastor Feilberg
med andre faglærde Folklorister, har han en betydelig Fordel deri, at
han har indhøstet største Delen af sin Viden i Livet selv. Danmark
indtager ellers ikke nogen høj Rang i Nutidens Folklorisme. Selv det
moderne Grækenland er bedre opdyrket i saa Henseende, og Mænd som
Politis og Hatzidakis har naaet europæisk Berømmelse ved Samling og
Bearbejdelse af deres Lands Folketro. Saa meget mere bør vi hylde og
hædre den gamle Præst, der herhjemme næsten har draget hele Læsset
alene. En Sammenligning af hans Jule bog med de Værker, vi nys har
behandlet, vil vise, at den rummer begges gode Egenskaber: den bygger
som Dr. Rasmussens paa personlig Gennemlevelse og paa Samliv — ikke
i et halvt Aar, men i mere end en Menneskealder, og den ejer som
Dr. Lehmanns Bog det vide Syn, der omfatter fremmede Tider og
Kulturer. Feilberg behersker sit Stof ganske anderledes, fordi alt stilles i
Forhold til noget hjemligt, velkendt. Det giver Sikkerhed, det giver
Rygrad. I religiøs Forstaaelse er . han, skønt Præst og Kristen, fuldt ud paa
Højde med Dr. Lehmann. Han gaar intet Sted uden om ubehagelige
Sandheder, han genfortæller f. Eks. de apokryfe Evangeliers og
Helgenlegendernes Beretninger, der dog giver adskilligt at tænke over, ogsaa
med Hensyn til de kanoniske Skrifters mærkelige Hændelser. Og trods
Folkeovertroens hedenske Oprindelse har han den fineste Sans for dens
Naturopfattelse og Naturstemning og en sjælden Glæde over dens simple
Ynde. Alene paa hans Stil kan man spore, hvor lydhør og følsom han
er; snart er den simpel og vemodig dæmpet, som naar han skildrer
Julen i den forblæste, jydske Præstegaard, snart frisk og mandig som i en
Naturskildring fra Højalperne, vistnok bygget paa Rejseminder, snart
mystisk hviskende om de natlige Aanders Færd i Gletschernes og Klippernes
dunkle Rifter. Lidt pudsigt virker det dog, at han halvvejs skriver Norsk
i Kapitlet : Norsk Jul. Gennemgaaende ejer Bogen en egen, naiv Hygge,
dens Tale er bred og fuld af Gentagelser som et gammelt Folkeeventyr.
Dog maa man huske, naar Opregningerne af de samme Juleskikke fra
forskellige Lande stundom forekommer En lidt trættende, at de ingen-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
