Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Nyrop: Det tredobbelte Elskovsspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Det tredobbelte Elskovsspil
Gaucelm
Herre, overvundet er jeg ikke, og det vil vise sig ved Dommen; jeg
ønsker, at ogsaa Fru Guillelma de Benaugues1 skal deltage i den, hun
taler saa kærligt og klogt.
Uc DE la BaCALARIA
Gaucelm, jeg har saa god en Sag, at jeg lettelig overvinder jer
begge; og jeg kender en skøn Kvinde, der burde dømme i den Sag,
men jeg ser, der findes alt tre valgte.
Saaledes ender de fleste Tensoner. Det er sjældent, at de
stridende Parter kan blive enige, eller at nogen af dem erklærer
sig for overvunden. I den sidste Strofe bestemmer de derfor, at
Sagen skal indankes for én eller flere Dommere. Disse Dommere,
der gerne valgtes blandt højtstaaende Mænd eller Kvinder, nævnedes
som oftest ved Navn, og hermed tilsigtede Digterne øjensynligt at
vise dem en Opmærksomhed; det var som en Art Dedikation. Paa
lignende Maade ender de nordfranske jeux partis med en „envoi",
hvor Sagen henvises til Afgørelse Sf udenforstaaende. Det er netop
disse „envois", der har bidraget til at skabe Sagnene om
Kærlig-hedshofferne.
Trubadurerne hørte til de farende Folk. Vandrelysten laa dem
i Blodet, og de drog gerne paa Gæstefærd, snart rundt paa Slottene
i Provence hos de fornemme Lensherrer og Baroner, snart ogsaa
uden for Frankrigs Grænser. De var velsete Gæster saavel hos de
kastillanske Konger, som hos de norditalienske Fyrster; ja deres
Rejser strakte sig helt ned til Frederik II’s Hof i Palermo.
Paa denne Maade spredtes let og hurtigt Kendskab til
Trubadurpoesien, og den fik stor Indflydelse paa adskillige andre Landes
Litteratur. Den paavirkede ikke blot Digtekunsten i Nordfrankrig,
hvor den satte sit stærke Præg paa Chrétien de Troyes’ subtile
romans d’aventure; den fandt ogsaa Genklang i Spanien, skabte en
hel ny Poesi i Portugal og efterlignedes med Held i Italien, hvor
selve Dante staar i Afhængighedsforhold til den. Uden for de ro-
1 Da man jo ikke godt kan vælges til Dommer i sin egen Sag, viser dette
Vers, at Fru Guillelma, der utvivlsomt er en historisk Person, ikke kan have
været den oprindelige Heltinde i Elskovslegen (desuden røbede Trubadurerne i
Almindelighed ikke Navnet paa deres elskede); det foregaaende Vers viser
endvidere, at den samme Frue ikke har været Savarics Flamme. Vi har saaledes
her to Beviser for, at la razo ikke kan være Kilden til Digtet, men maa være
afledet af dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
