- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
311

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Nyrop: Det tredobbelte Elskovsspil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

311 Det tredobbelte Elskovsspil



drøftedes i Tensonerne; dels viser den sammenlignende
Litteraturhistorie os, at der i Virkeligheden opfindes saa faa nye Motiver.

Overalt i Skønlitteraturen, lige fra de ældste Tider indtil vore
Dage, opereres der med Laan og Gentagelser. 11 n’y a de nouveau
que ce qui a vieilli, siger man i Frankrig, og det passer
fortræffeligt paa mange skønlitterære Omraader. Boccaccios Noveller og
Hans Sachs’s Fastelavnsspil er bygget over Laan, lige saavel som
Shakespeares Dramaer, Corneilles Tragedier, La Fontaines Fabler
og H. C. Andersens Eventyr, for kun at nævne nogle faa, bekendte
Eksempler. Det er hos de anførte Forfattere sjældent Motiverne,
der er nye, men Behandlingen. Ogsaa Savaric har utvivlsomt i sin
Tensone behandlet et gammelt, traditionelt Emne; har han ikke
opfundet Motivet med det tredobbelte Elskovsspil, saa har han dog
den Fortjeneste at have frelst det fra Glemsel og bragt det til Ære
og Værdighed i en Form, der gav det ny Interesse.

Den allerældste Version, man hidtil har eftervist, forekommer
i en sen græsk Boman „Historiai Babylonika", der er forfattet i
det andet Aarhundrede e. Kr. af Jamblikos fra Syrien. Den er kun
opbevaret fragmentarisk i Uddrag hos Photios1. I det 17de Kapitel
fortælles om Mesopotamia, den yngste Datter af en Venuspræstinde,
at hun havde tre Bejlere. Hun afviste ingen af dem, men gav
den ene det Bæger, hun plejede at drikke af, medens hun
smykkede den anden med en Blomsterkrans, hun tog af sit eget Hoved,
og skænkede den tredje et Kys. Bejlerne stredes nu om, hvem af
dem der havde faaet det tydeligste Bevis paa hendes Gunst, og
Striden afgjordes af Bokoros, den ypperste af den Tids Dommere1,
til Fordel for den hun havde kysset. Men hermed slog de andre
sig ikke til Taals, og Striden vedvarede, indtil de tre Medbejlere
havde ombragt hinanden.

Lad os se lidt nærmere paa denne Fortælling. Vi har her,
som i det provençalske Digt, et treleddet Elskovsspørgsmaal, der
skal afgøres af en uvildig Dommer, da de tre Bejlere ikke kan blive
enige om, hvem af dem den attraaede Kvinde har skænket det
fyldigste Bevis paa sin Kærlighed. I det rent ydre er
Overensstemmelsen mellem de to Versioner saaledes saa godt som fuld-

1 Dunlop-Liebrecht, Oetchichte der Prosadichtungen. Berlin, 1851. S. 8.
E. Rohde, Der griechische Roman und seine Vorläufer. Leipzig, 1876. S. 870.

* Denne Bokoros, mener E. Rohde, er ingen anden end den ægyptiske
Konge Bokhoris, der levede i det 8de Aarh. f. Kr., og som i Sagn og
Fortællinger berømmes for sine skarpsindige Domme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free