Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Nyrop: Det tredobbelte Elskovsspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Det tredobbelte Elskovsspil
Hoved. „Hvis vi var Rivaler," sagde da denne, „kunde vi strides
heftigt om, hvem af os to du har begunstiget mest." „Saa var I
nogle rigtige Narre," svarede hun, og i det samme bøjede hun sig
hen til ham og rakte ham sin Mund til Kys, men straks derpaa
vendte hun sig til den anden Side, slog sine Arme om Wilhelm
og trykkede et Kys paa hans Læber. „Welcher schmeckt am
besten?" spurgte hun drillende.
Kransemotivet har her utvivlsomt naaet det højeste kunstneriske
Udtryk. Skovturens forskellige Hændelser, de smukke
Naturomgivelser, Philines lille yndefulde Skikkelse og hendes kaade Leg
med de unge Mænd, alt smelter sammen til en fortryllende
Rokokoscene, hvor det traditionelle Motivs noget stive Form ganslce er
brudt af Goethes Mesterhaand, samtidigt med, at han har tilføjet et
nyt Træk af henrivende Skælmeri.
Vi har nu i store Træk fulgt vort Motiv paa dets næsten
to-tusendaarige Vandring gennem Verdenslitteraturen, fra Oldtiden
gennem Middelalderen op til vore Dage. Tidligst dukker det frem
i Øst, der hvor to Verdensdele mødes, og det følger den store
Kulturbølge mod Vest. Hvorfra det egentlig stammer, vides ikke. Er
det græsk, ægyptisk eller babylonisk? Eller maaske indisk, hvad
enkelte Forhold kunde tyde paa? Herom er det foreløbig umuligt
at sige noget bestemt. Men hvor nu end dets første Ophavsmand
hører hjemme, sikkert er det, at han gjorde et lykkeligt Greb den
Dag, da han opfandt Motivet med det .sære tredobbelte
Elskovsspil" som Udtryk for den kokette Kvindes Væsen. I de
forskelligste Lande og til de forskelligste Tider er man atter og atter
vendt tilbage til det. Mange Digtere har det fristet; de største
saavel som de mindste har prøvet deres Kræfter paa det. Mange
Former er det blevet iklædt; det optræder snart i en stilfuld
Ten-sone, snart i en yndefuld Sonnet, snart i en tarvelig Skillingsvise;
det er blevet benyttet i gamle Romaner og i nye, i episke Digte
og Dramaer. Og derfor har Motivet haft lidt af Evigheden i sig,
fordi det paa en saa kort og fyndig og samtidig baade vittig og
dramatisk spændende Maade har fremstillet en Side af Kvindens
Væsen, der synes ganske uafhængig af skiftende Tider og Kultur^
forhold. Laertes siger om Philine: „Jeg holder af hende, fordi hun
for mig fremstiller Kvinden saa uforfalsket. Hun er for mig den
sande Eva, Kvindekønnets Stammoder." Nyrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
