Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Fraenkel: Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
hele Perioden c. 403 V« Million Dollars eller gennemsnitlig aarligt
lidt over 10 Millioner Dollars. Stigningen er saaledes forholdsvis
langt større for Industrivarer end for andre Varer, og Forholdet
belyses bedst ved at betragte den procentvise Andel i den samlede
Eksport, som henholdsvis Industrivarer og andre Varer udviser i
Periodens første og sidste Aar. I 1860 androg Industrivarernes Del
i den samlede Eksport 12,76 pCt. og alle andre Varers tilsammen
87,24 pCt. I 1900 var Industrivarernes Del i den samlede Eksport
31,65 pCt. og alle andre Varers tilsammen 68,35 pCt. Her altsaa
Nedgang med 18,89 pCt. og for Industrivarerne Opgang med 18,89 pCt.
Men denne Tabel giver jo kun en meget svag Antydning af
den industrielle Udvikling, som har lagt Forholdene saa godt til
Rette for koncentrerede Bedrifter, fordi den kun omfatter Eksporten.
Hjemmeforbruget siger den intet om, og af den summariske
Statistik fra U.St.. som staar til Ens Raadighed her, kan intet uddrages
om dette Spørgsmaal. Man véd kun, at den amerikanske Industri,
dækket af stærk, til Dels prohibitiv Toldbeskyttelse — f. T.
Dingley-Tarifen af 1897 — i stigende Grad har underlagt sig
Hjemmemarkedet. I de 40 Aar, vi her omtaler, vil det ikke alene sige, at den
i stigende Grad dækker et nødtørftigt Industriforbrug af de i alt c. 76
Millioner Mennesker som indtil Aar 1900 efterhaanden er bleven
Staternes Indvaanertal, men et Industriforbrug, der er steget
forholdsvis meget betydeligt netop i Sammenhæng med Statens
Overgang fra Agrarstat til Agrar- og Industristat og med den stigende
Velstand og Kultur. Hele denne Udvikling virker jo nemlig ganske
anderledes paa Forbruget af Industriprodukter end paa Forbruget
af Landbrugsprodukter. Man kan som bekendt ikke mere end spise
sig mæt, og det har man altid kunnet i U.St.; men for et
Menneskes Forbrug af Industriprodukter er der praktisk talt ingen
anden Grænse end hans Købeevne og Vilje.
Fra en anden Side kan den antydede Udvikling derimod
belyses gennem nogle Angivelser, vi henter fra Konsul Leerbechs
Afhandling.
11860 boede 16 pCt. af Staternes Befolkning i Byer paa 8000Indb.
og derover, i 1870 20 pCt., men i 1900 33 pCt. Gennemsnitligt bor
altsaa nu hver tredje af U. St.s Indbyggere i Byer paa 8000
Indbyggere og i Ny England-Staterne samt Staterne New York, med
Jersey og Pensylvania tajrne under ét tilmed hver 2 af 3. Af
Befolkningstilvæksten i Tiaaret 1890 til 1900 faldt 71/« Millioner paa
Bybefolkningen, 2 Millioner paa Halvbybefolkningen og kun 3,4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
