Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. I. Kronstrøm: Fra Fattiggaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Fra Fattiggaden
mig et rygende varmt, stegt Yver for en Vise! Aa ... Men nej —
der kommer ingen. Og jeg stirrer ud gennem de smaa, grønne
Ruder, ud paa den gule Mur med Regnstriberne.
Det smerter over Øjnene ...
Min Sjæl ser hele Livet som en stor, skidengul Mur, med en
Mængde rustne, meningsløse Kroge.
Der kunde været paa de Kroge ... Haha! Din Fantasi er
sultet ud. Der er ... er kun Sult og Mørke. Der kan ... hænge
et Menneskelig paa de Kroge.
Sangen er død. Sjælens foraarsfriske Sang. Hvad er saa
Livet? —
Muren tager Solen, den friske Luft og Sangen fra os.
Muren —!
RULLESTUEN
Atter dette sortloftede Værelse ... Nej, jeg vil ikke være her.
Kan ikke aande.
Og saa denne Stank fra Rendestenen!
Jeg maa tale med et Menneske. Ligegyldig hvem. Ellers
kvæler mine Tanker mig.
Jeg gaar ned i Kælderen og giver mig i Snak med Rullekonen.
Og mens vi taler, klaprer Rullen, saa ingen af os kan høre, hvad
den anden siger. Men det gør ikke noget. Jeg er lige glad.
Rullekonen ogsaa. Hun stikker et Par Stokke ind og drejer videre paa
Haandsvinget. Imens ser jeg mig om i Stuen.
Der staar et Bord og der en havareret Kommode. De kunde
vist fortælle mange Ting, de to. Sand er strøet ud over Gulvet i
store hvide Klatter. Og paa den ene Væg hænger der et Billede
af Kongen ved Siden af et af Karl Marx. Rullekonen ser aldrig
paa dem og aner næppe, hvor komisk denne Sammensætning er.
Men noget maa der naturligvis være paa Væggene, og nu har
hun ikke andre Billeder ...
Paa Bordet og Kommoden ligger der Aviser, som er klippet
ud i sirlige Tunger. Saadan noget kan kun en Kvindehaand gøre.
Langs den ene Væg staar Rullen, denne gulmalede,
ligkisteagtige Maskine, hvorved Rullekonen erhverver sig Penge, Mad,
Klæder og lidt til Kæresten.
Hun har naturligvis en Kæreste. Én? — nej mange! Der
er noget liderligt i hendes Øjne, som sagtens lover godt for en
dreven Erotiker. Hun er jo heller ikke saa gammel. Skønt naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
