Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. I. Kronstrøm: Fra Fattiggaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Fattiggaden
335
med en underlig bundet Haandbevægelse den fortyggede Cigarstump
ud af Munden. Saa gaar de begge ned i Kælderen.
Alle Gadens gule Unger er stimlet sammen og stirrer med
Undren paa den velnærede Hest. Det varer noget. Nede fra
Kælderen kan jeg høre den strenge Herres alvorlige Stemme og
den unge Fyrs høje Latter.
En underlig Latter. Jeg véd ikke hvorfor, men det synes mig,
at den skælver af Angest.
Saa kommer de op igen fra Kælderen. Den unge Fyr hopper
ind i Vognen, som var det en Balsal. Nu kaster han Cigarstumpen
bort. Atter denne bundne Haandbevægelse. Jeg ser en hvid Ting
— noget som et Armbaand — skinne om hans Haandled et Sekund.
Den strenge Herre sætter sig ved hans Side og smælder Døren i.
Vognen kører hurtigt bort.
Jernhandleren staar med Huen i Haanden paa Fliserne.
Alle de gule Unger styrter hujende efter Drosken.
Haandjern. — Det var jo Haandjern han havde paa, den
unge, leende Fyr. Eller var det ikke —?
Jeg gaar over til Jernhandleren og spørger, hvad Meningen er
med alt dette.
Og Jernhandleren klør sig bag i Nakken med den tykhudede
Haand, sætter Huen paa og fortæller, at det var Politiet, som var
her med den unge Fyr. Han er Søn af rige Folk, men har
allerede gjort sig skyldig i mange Tyverier og været straffet flere Gange.
Denne Gang var det en Cyklepumpe, han havde set Snit til at
stjæle i en Port og bagefter solgt til Jernhandleren for et Par Ører.
Om han havde Haandjern paa? Ja vist havde han det, ellers løb
han nok sin Vej. Han er en meget farlig Forbryder og vil nok
volde Politiet mange Bryderier......
Jeg gaar over til mig selv og sætter mig i min Stue. Solen
kommer aldrig derind. Der er et klamt Mørke selv den lyseste Sommedag.
Jeg véd ikke rigtig hvordan det er, men jeg mærker det
ligesom min Sjæl led ilde.
Dette: Haandjerftene — ung Forbryder, straffet mange Gange.
Han er Søn af rige Folk, har vel nok faaet en god Opdragelse
... i hvert Fald bedre end disse gule Unger, som løber om paa
Gaden hele Dagen. Og dog straffet mange Gange ...
Nej, det er ikke ham jeg har Medlidenhed med, denne unge
Fyr, som — hvad enten hans Hjerne nu er i Stykker eller ikke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
