Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hagen Hohlenberg: Ragnarok-Opførelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351 Ragnarok-Opførelsen
hed vilde kunne skaffe sig den nødvendige Assistance af tyske
Wagner-kræfter, baade Sangere og, hvad der i dette Tilfælde vilde være højst
fornødent — en Dirigent der forstaar at dirigere Wagner. De fleste
bekendte Wagnersangere drager bestandig om paa Gæstespil, da der gerne
paa hvert Sted gaar længere Tid mellem hver Opførelse af samme Værk,
og Publikum vilde være tjent dermed, trods det fremmede Sprog. Vil
man have noget Udbytte af Opførelsen, er det dog nødvendigt forud at
sætte sig ret grundigt ind i Handlingen, thi fra Scenen forstaar man af
den danske Tekst saa godt som intet; Flertallet af dem, der overhovedet
interesserer sig for Wagner, kender ham sikkert bedre paa hans eget
Sprog og føler kun det danske som en Gene.
Herhjemme er Forsøget kun blevet gjort ined nogle Koncertopførelser
og med en enkelt fremmed Gæst imellem danske (Lieban i „Siegfried", Fru
Guldbrandson i „Valkyrien"), og til Trods for det meningsløse heri, har
det vist sig at kunne interessere i allerhøjeste Grad. Endnu skal blot
mindes om, at ikke faa af de i Udlandet berømte Wagnersangere er
vore Landsmænd, som man herhjemme sjældent eller aldrig har Lejlighed
til at stifte Bekendtskab med. Ejnar Forchhammer, Erik Schmedes,
Emil Holm — Herold!
Hovedinteressen ved den danske Opførelse af „Götterdämmerung"
maatte nødvendigvis vende sig imod den musikalske Udførelse, specielt
imod dens ledende Aand — Kapelmesteren. Desværre blev man her
sørgelig skuffet, endogsaa langt over Forventning. Orkestret, der snart
optræder som helt selvstændigt, snart som en mægtig illustrerende
Undergrund for Dramaet, (thi Sangeren er kun et Instrument som de andre)
havde her en Opgave, hvorunder det næsten helt sank i Knæ.
Naturligvis ligger Fejlen for en Del i at Kapellet er for lille — navnlig Strygernes
Bænke er for tyndt besatte; Wagners Partiturer er jo beregnede paa
ganske anderledes mægtige Musik-Armeer, der kan saaledes ikke komme
den rent ydre Glans og Vælde, som kun de store Massevirkninger kan
skabe. Men i et lille Teaterrum som det københavnske og sammen med
Stemmer, hvoraf ingen just kan kaldes vældige, vilde der næppe savnes
saa meget, hvis der til Gengæld spilledes løs med Ild og Lidenskab. Men
hertil fordres et Orkester med Nerver og en Dirigent med en
Overbevisning. Saa uhyre taknemmelig Wagners Musik er, naar den faar Lov at
udfolde sig i hele sin Rigdom, hele sin Følelsesskala, hvori Mørke og Lys
betandig veksler medens hver Fiber er fyldt af sitrende og skælvende Liv,
lige saa død og underlig fattig kan den virke under en sjælløs Udførelse.
Et saadant Partitur er en Uendelighed af smaa karakteriserende og malende
Træk. Hvert Instrument har sin særlige Opgave at løse; mange Gange
kan Musikken næsten virke som synlige Gestus, en truende
Armbevægelse, et hendøende Smil; for at Ledemotiverne skal genkendes i de
mangfoldige Former, hvorunder de optræder som saadanne, er det
nødvendigt at de fremdrages med en vis overbevisende Kraft.
Af alt dette var der desværre ikke meget, ja i Grunden forbavsende
lidt. Kapellet arbejder støt og solidt, naar man undtager enkelte Steder,
der blev ligefrem teknisk slet udførte. Det er aldeles aabenbart, at
Dirigenten bærer Hovedskylden. Kapelmester Svendsen lider af en stærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
