Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Cervantes’ Forestillinger om Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Cervantes’ Forestillinger om Norden
Livet dér skildres med Virkelighedstræk, som viser, at Handlingen
tænkes foregaaet paa Philip den andens Tid; men hvor Digteren
trænger til nye overdaadige Farer og Lidelser for sin Helt og hans
elskede, indfører han rent eventyrlige Personer og Optrin, forskyder
ganske Sceneriet eller lader frygtelige Storme føre sine Personer til
opdigtede „barbariske" Øer, hvis Indbyggere er Vilde og derhen
forslaaede Spaniere og Italienere. Disse fantastiske Verdener er da
digtede over alt hvad Spanierne havde set og hørt i Amerika og
Indien.
Men end ikke dette er nok for Cervantes’ Fantasi. Han maa
kunne virke med noget endnu mere mærkeligt end selv den frieste
Behandling af Motiver fra Lande, som Spanierne ved Selvsyn eller
gennem nærliggende Beretninger kendte. Derfor opsøger han det
fjerne, kolde, ubekendte Norden.
Selve Romanens Hovedfigurer er Nordboere.
Persiles er den ved Romanens Begyndelse nitten-tyveaarige Prins af
Thule, som blev fangen af Barbarer og nu fremstilles „klædt i en
grov Lærredsdragt som en Matros men over al Beskrivelse smuk". Hans
Haar er blondt, „dækker hans Hoved som utallige Ringe af det reneste
Guld". Og da han, under et Skibbrud, hvor alle hans Herrer og Vogtere
drukner, redder sig paa en Vragstump, bliver han optaget af et stort
Skib, hvis Kaptajns „fornemme Udseende og rige Dragt", hans
Hjælpsomhed og tilbageholdne Hensynsfuldhed vækker den stakkels skibbrudnes
Forbavselse og Beundring. Denne Skibets Herre er Kronprinsen af
Danmark, Arnaldo.
Medens Persiles eller — som han under sin Omflakken kalder sig
— Periander nu ligger og hviler, henstrakt paa et Leje om Bord hos
Prinsen, hører han i Lukafet ved Siden af hans en Kvinde klage højt i
jamrende Ord. Han beder hende gennem Væggens Sprækker betro ham
Grunden til hendes Jammer, og hun fortæller da, at hendes Herskerinde
Auristela, en ædel Jomfru, hvis Forældre „er af kongeligt Blod og rige
paa Gods", ved „mangeartede og sælsomme Begivenheder" er kommen
i den danske Kronprins’ Magt. Men Prins Arnaldo, som har købt den
skønne Jomfru af Korsarer, „elsker hende med saa stor en Inderlighed
og Lidenskab, at han allerede tusinde Gange har villet gøre hende fra
Slavinde til sin Herskerinde", uden at dog Auristela vilde indvillige deri,
indtil hun nu for nylig, da hun vandrede ved Havets Bred, blev bortført
af andre Sørøvere, uden at nogen véd hvorhen. Arnaldo mener
imidlertid, at hun maa være bortført til den barbariske 0, hvorved hans Skib
nu ligger, og det er hans Agt med List at lade Øen udforske.
Periander lader sig bruge til denne Udforskning, da han af Kvindens
Tale kan slutte, at hendes Herskerinde Auristela er den nordiske Dronning
af Frislands Datter Sigismunda, som han elsker med lige saa megen Varme
som Frygtsomhed. Selv har han i sin Tid til Søs „ført hende bort fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
