- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
376

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Tale til Ungdommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

Tale til Ungdommen 376

en Melding fra Fortiden ned til Nutiden, for at Nutiden skal gribe
den og bringe den videre.

Paa det første Blad af Bogen om Ploug er gengivet et
Billede af ham fra hans unge Dage. Dette Ansigt er ikke til at tage
Fejl af, dets Udtryk er en Udfordring. Den, der ser saaledes ud,
maa være en brutal Natur og en Mand, der ikke ønsker at
fornægte sin Natur, men tværtimod at fremhæve den. Øjet ser frem
for sig med et Udtryk, der formelig maaler Modstanderen og siger:
Kom an, jeg stikker ikke op for Dig. Og til dette Udtryk i Øjet
svarer Trækket om Munden, Hanekammen i Haaret, og Panden,
der synes parat til at sænke sig ned som en stangende Vædder.

En Mand, der er mere forvoven end andre, beredt til at tage
den farligste Post, men hvis Mod samtidig er parret med en Evne
til at lede og ordne, holde Styr paa og befale. Han er forvoven
ikke blot af Vovelyst, som Drachmann var det i sine unge Dage,
men ogsaa af Herskelyst. Og i det samme Øjeblik, han føler Magten
i sin Haand, træder Villigheden til at ofre sig tilbage i hans Natur
for Herskelysten, Martyrhjertet bliver haardt, Følelsen omsætter
sig til Vilje.

Ploug var en Sanger, men af en anden Slags end man hidtil
havde kendt i Danmark. Hans Sang var Agitation og
Organisation. Han vilde med sin Sang sætte Hjerterne i Slag og tvinge
dem til Lydighed og Disciplin. Der er i alle Plougs Sange, især
i den valgte Rytme, et Element af Disciplin, det er, som man i
Rytmen stadig hørte Fodslaget af en Bataillon paa Marsch, man
maa selv i Nutiden gøre sin Sjæl stiv for ikke at lade sig tvinge
ind under Lydighed af denne Rytme.

Der er blevet gjort meget Væsen af, at Ploug var Digter og
samtidig vilde være Politiker. Lad os ikke bedrage af disse
Kategorier. Der er Sang, hvori der er ligesaa megen Handling som i
et politisk Program. Saadan var netop Plougs Sang, den var
Handling, det var hans Politiks Styrke, at han tog Sangen i dens
Tjeneste, og det har været mangen en Politikers Svaghed, at han
ikke besad en saadan Forbundsfælle. Som der i al Handling
fremfor alt maa være Enhed, var der ogsaa en Enhed i Plougs
Sang. Han siger selv i et af sine Digte, at han egentlig kun
havde én Tone, som han snart fløjtede med Munden, snart
trampede med Foden. At anerkende ham som Digter men underkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free