Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Tale til Ungdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale til Ungdommen
377
ham som Politiker, er simpelthen meningsløst. Han havde Ret,
da han engang som Svar paa en saadan Sondring skrev:
Fortjener jeg ikke at mindes som Mand, maa man for mig gerne
glemme mig som Sanger.
Studentersang, Folkesang, nordisk Sang, — svarer ikke nøje
hans Politik hertil ? Først gjorde han Studenterne til et politisk Korps,
saa gav han Folket et Organ for dets Kamp mod Enevælden,
endelig gjorde han sit store, men mislykkede Tilløb til at samle
de tre nordiske Folk til et politisk Fællesskab.
Det er i Studenterlaget, paa Regensen og i Akademikum, at
Ploug begynder. Han, der allerede i Skolen havde været en
Urostifter, hvem man havde givet Tilnavnet Mirabeau og truet med
Dr. Dampes Skæbne, blev paa Regensen den fødte Fører i Kampen
for Portnøglen, Fastelavnsløjerne og Snapseglasset og Formand i
Læseforeningen. Af disse ringe Ting skabte han en politisk
Begyndelse, hvoraf der maaske udviklede sig mere Politik end af
Stænderforsamlingerne. Thi af denne lille Krusning afsattes Ring
efter Ring den Bevægelse, der skabte det offentlige Liv i Danmark.
Ploug fortæller selv, at han forlod Regensen med en
Oprørers Signalement. Han havde sat sig op ikke blot mod
Konsistorium og andre Autoriteter, men hvad der betyder nok saa
meget, han havde sat sig ud over de mere pietetsfulde og
respektfulde Begavelser i den jevnaldrende Ungdom. Det er ikke for
meget sagt, at f. Eks. Madvig uglesaa ham og betragtede ham
med samme Øjne som Cicero Catilina. Men samtidig forlod han
Begensen med Førerstaven i sin Tornyster. Han havde paatrykt
Studenterne et Stempel af sin egen Respektløshed og Selvfølelse.
Han havde sunget og skrevet dem op til at føie sig som et Lag
for sig, ikke i Kraft af deres Eksamen eller videnskabelige Indsigt,
men i Kraft af deres Selvbevidsthed. Det var ham, der gav dem
Følelsen af at være i Spidsen af Folket, det var ham, der skrev de
Nidviser, der lærte Studenterne at se ned paa de andre Klasser.
De var de ti Tusind udødelige og de andre var Spidsborgere og
Kanonføde.
Til en vis Grad havde Ploug ogsaa Stemningen imod sig
som det i Reglen hænder en Fører i Begyndelsen. Der var i det
liberale Parti mange indflydelsesrige Folk der mente, at det var
uklogt at sætte denne uærbødige unge Mand, der blot vilde sætte
Ungdommen Nykker i Hovedet og bringe de gamle i Harnisk, paa
en saa vigtig Post som „Fædrelandet"s Redaktørstol. Havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
