Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Tale til Ungdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Tale til Ungdommen 380
over Isen og blev indbudne til at se en af Plougs Regenskomedier.
Det var det hele. Men i saadanne naive, lydhøre Tider, hvor
Befrugtningen ligger i Luften, behøves der ikke mere. Var egentlig
de tyske Turnerfester stort mere? Tre Aar efter, i Pinsen 1842,
slaar Hjerterne allerede i den samme Takt, og den samme Kraft,
der Syd paa bryder ud i Sangen: „Schleswig-Holstein
meerum-schlungen, deutscher Sitte hohe Wacht!" bruser mod Nord
gennem Plougs Sang: „Længe var Nordens herlige Stamme". Denne
Sang, der senere blev vendt mod det Land, til hvis Nationalsang
den i sin Vorden var en Søstersang, var digtet som en Slagsang
mod Rusland. Det var en nordisk Marseillaise, et Pereat for
den Reaktion, der her som andetsteds, navnlig i Tyskland, gik
Reaktionens Ærinde. Det er denne Sang, der bar det næste Aars
store Studentermøde, og hvis der endnu manglede en sidste
Løftestang, saa afhjalp den danske Regering med rund Haand denne
Mangel ved at betragte Toget som et Oprør og sætte sine Spioner
ud efter det.
Paa dette Studentermøde holdt Ploug de to største Taler, han
nogen Sinde har holdt, Talen i Kalmar og Talen paa Tinghøjen
ved Upsala. Læs disse Taler og Plougs Forsvar for Retten, da
han paa Begæring af den russiske Gesandt blev sat under Tiltale
for Højforræderi, læs dernæst Lehmanns Tale ved det næste
Studentermøde i København og Plougs Afskedstale til Nordmændene
med dens næsten bibelske Udtryksmaade, læs disse Minder om,
hvor højt Ungdommen i Danmark engang satte sit Maal, lyt
fremfor alt til Tonen i dem, og føl da paa Dem selv, om De ikke kan
mærke, at Taler som disse har flyttet Tiden frem, at en Ungdom
som denne er vokset fra den ene Dag til den næste, — saa vil
De forstaa, at Ungdommen skabes ikke ved et Program og nogle
Stikord, nej Ungdommen skaber sig selv.
Det er intet Under, at en Ungdom med en saadan Higen gik
ud over Mulighedens og Fornuftens Grænse og endte i et
Overmod, der blev frygteligt straffet. De havde til at begynde med
Lykken med sig i den Grad, at de følte sig som Helte af samme
Slægt som Åser og Vikinger. Deraf denne bestandige Paakaldelse af
Valhals Guder i Plougs Digte og dette „Vikinge’-Omkvæd, der skurrer
saa falsk i vore Øren. Dog forlorne var de ikke, som en af vore
radikale Digtere, Hr. Svend Leopold, saa taabeligt har villet skildre dem,
men overmodige var de, selvfølende og ærgerrige til Overmaal.
Deres tragiske Skæbne er et moderne Eksempel paa den „Hybris",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
