- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
383

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Tale til Ungdommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale til Ungdommen

383

Sprog ud af Munden paa Tiden. Han saa’ godt det oprindelige i
Plougs sproglige Begavelse og anerkendte den, i hvert Fald i sit
stille Sind, men det var en faglig Anerkendelse, ikke en Naturens
Tilslutning. For den unge Hørup har Læsningen af Plougs Prosa
eller Poesi givet en Afsmag af fede Fraser, og ikke blot det, men
ogsaa et Indtryk af umoralsk Svindel med militære Forestillinger
og Fagter fra en drømt Heltestorhed, der bedaarer alle romantiske
Hjerter. Og det ironiske, det blufærdige, det bondeplatte i hans
Natur er blevet drevet ud i en Maner: at le det væk, at haane
det ud, at spørge, hvad det skal nytte til, er blevet demokratisk
Politik for ham.

Det er derfor smaa Ting, der er Tale om i disse Artiker og
Taler. Naar de læses umiddelbart efter de store Emner, der var
Indholdet i Plougs, faar man et overvældende Indtryk af, at
Landet i Mellemtiden er blevet lille, ganske lille, og Maalet for dets
Stræben taget af i samme Omfang. Saadan vilde Hørup netop
have Stemningen ændret. Han stillede sig op foran den
nationalliberale Udenrigspolitik omtrent som Geske i „Den politiske
Kandestøber" foran Collegium politicum. Han kalder denne
Periode „en Labans- eller Lømmelalder, hvori vi paa mange Maader har
gjort os særdeles latterlige ved en Grønhed og Opblæsthed i Krig
og i Fred". Og saa trak han tilmed disse smaa Emner ned i et
endnu lavere Plan ved den fordringsløse Form, han behandlede
dem i. Det er ikke Afhandlinger, ikke Behandlinger af et
Spørgsmaal, ikke Undersøgelser af en Sag eller Studier i et Emne. Det er
Føljetoner. Saa vidt gik han i at tage Fortidens Politik en
canaille.

Men prøv selv at læse Artiklerne, og naar De er kommen til
Ende med disse 9 Aar, vil De føie, at Tiden imedens er bleven
en anden. Det er som at se Fortiden dukke under og Nutiden
stige frem, først som en dugfrisk Morgen, derpaa som den lyse
Dag, til Solen tilsidst staar i sin Middagshøjde. Læseren kan
fornemme paa sig selv, hvordan Bevidstheden for hvert Aar er blevet
ændret, hvordan den Artikel har flyttet saa mange og den Tale
saa mange fra den ene Side over til den anden. Det er en
politisk Edens Have man lever i, medens man læser denne Bog, det
bliver Morgen, Middag og Aften paa disse Skabelsens Dage, og
allehaande Begreber, som endnu ikke havde været i den danske
Politik, bliver til, fordi der var kommet et nyt Menneske til at
drive den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free