Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Bidrag til Monrads Biografi
forbunden med store Vanskeligheder og Smerter. Baade for
Monrads og for sin egen Skyld havde hun intet inderligere Ønske end
at kunne tilbringe sine sidste Dage i det gamle Hjem, til hvilket
hun var knyttet ved saa mange lykkelige Erindringer.
Monrad udnævntes d. 25. Febr. til Biskop over Lolland-Falsters
Stift og tiltraadte straks Embedet. Kun faa af sine tidligere Præster
fandt han endnu i Funktion, men ogsaa de nye, der ikke kendte
ham personlig, modtog med Glæde en saa betydelig Personlighed
som deres foresatte, og desuden var Traditionen om hans tidligere
Embedsvirksomhed endnu levende i Stiftet. Ogsaa fra anden
kirkelig Side hilstes hans Udnævnelse med ikke ringe
Forventninger. I et udførligt og i flere Henseender interessant Brev (af
25 —26. Marts) udtrykker den ærværdige og højt begavede
Aalborg-Biskop P. Chr. Kierkegaard sin Glæde over at se M. genindtage sin
gamle Plads mellem Biskopperne, og udtaler sine Forhaabninger
om, hvad M. skulde komme til at udrette i denne Stilling.
Foruden at Præsterne, „der i dette Gosen altfor stærkt fristes til at
finde, at Hvilen er god, nok kan trænges til at vækkes," havde
han ogsaa .i sin Tanke undet" M. en anden og større Opgave.
„Hidtil har vi," skriver han, „savnet en Mand, der kunde samle
og lede Bisperne til en Fælles-Udtalelse om Kirkens indre Tilstand,
og det kan M., og hvad han kan og vil samle Bisperne om, det
vil ikke kunne udskriges i Politikernes Lejr som et hierarkisk
Overgreb." — „Jeg er overbevist om," saaledes ender han, „at
Herren vil bruge Dem til noget særligt."
Denne Forhaabning skulde imidlertid ikke opfyldes. Monrad
erkendte saa stærkt som nogen, at Kirken trængte til en
Om-organisation, og højt og gentagende beklagede han, at man viste
sig saa lidet tilbøjelig til at indfri Grundlovens givne Løfte. Selv
havde han som Kultusminister i 1848 søgt at forberede Indførelsen
af en Kirkeforfatning ved at oprette Menighedsraad, men dette
Forslag havde dengang hverken fra Gejstlighedens eller fra
Menighedens Side fundet nogen synderlig gunstig Modtagelse.
Gejstligheden frygtede for, at Lægmands-Medhjælpen kunde blive ret
besværlig, og i Menighederne næredes der Betænkelighed ved en
Indretning, der kunde sætte Kirken i Stand til for stærkt at blande
sig i de borgerlige og personlige Forhold og til at indskrænke den
Frihed, som Diskussionen af de forskellige teologiske Meninger og
det religiøse Livs frie Udvikling i Kirken hidtil havde nydt.
Saaledes „havde den stille Magt givet Grundlovens § 75 en Sovedrik",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
